“vi vil skabe arbejdspladser” – siger de

”Vi vil skabe arbejdspladser” – siger de

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har udtalt: ”Jeg vil stå på mål for den retning, som vi har lagt for Danmark. Det har ført Danmark et andet sted hen siden krisen da vi overtog” og endvidere fastslog hun: ” vi har den laveste ledighed siden 2009”.

MEN trods denne flotte udtalelse fra statsministeren, advarer økonomer og eksperter mod at glæde sig for tidligt, da de efter at have studeret tal og grafer over udviklingen kunne konkludere at selve tallene ikke kan forklares med at flere danskere har fået jobs, men faktisk er borgere der eksempelvis er faldet ud af dagpengesystemet, og andre hændelser som betyder at borgere ikke længere fremgår af de tal der ellers viser hvordan det står til med ledigheden.

Selv, er jeg også ramt af arbejdsløshed, ansættelsesstop og dårlige budgetter i daginstitutionerne. Jeg er uddannet pædagogisk assistent, og jeg er på dagpenge hvilket blandt andet indebærer at man minimum skal sende 2 jobansøgninger om ugen. Det har jeg gjort siden slutningen af november/starten af december, og jeg har endda søgt jobs helt ovre på Sjælland, og jeg har søgt pædagogmedhjælperstillinger – uden skyggen af et job i sigte. Flere af mine kolleger står i samme situation, og det bliver ikke bedre af, at langt flere brancher også er hårdt ramt. Man hører hele tiden politikere anerkende problemet i medierne – de kan godt se problemet og de syntes det er en træls problematik vi står overfor. Men hvor er handlingerne så henne? Jeg savner at se politikere HANDLE fremfor blot at snakke. Vi er NØDT til at få mere gang i Danmark og én af de afgørende ting ér at man får sparket ordentlig gang i arbejdspladser. I min branche betyder det at stoppe ansættelsesstop, og at gøre normeringerne markant bedre – både for vores skyld som personale, men også for børnenes, de ældres og de pårørendes skyld. I andre brancher kunne det betyde at arbejdsgiverne bør stoppe med at bruge underbetale østeuropæere fordi de er villige til at gå for, helt ned til 30 kr. i timen. Jeg savner handlinger der får Danmark fremad og som får Danmark i vækst, for hvis man ikke gør langt mere for at skabe langt flere arbejdspladser, så vil det resultere i en negativ fremgang i væksten – hvilket ikke gavner Danmark og dermed ikke gavner nogen! Mine kolleger og jeg, er uddannede pædagogiske assistenter, og har en rigtig fin stillingsprofil/stillingsbetegnelse udarbejdet af pædagogmedhjælpernes fagklub i Århus, og jeg forstår ikke at man laver en uddannelse hvor  man bagefter ikke får chancen for at bruge den. Da FOA kom forbi Randers social og sundhedsskole for at give os de papirer som man skal udfylde efter endt uddannelse, spurgte de os hvor mange af os der havde fået job, og det skal lige siges at den dag var vi 2 klasser der sad samlet og kun én rakte hånden op og det var et vikarjob.

Kære Helle Thorning-Schmidt, min appel til dig er at jeg håber at du snart har tænkt dig at gøre noget drastisk for at skabe flere arbejdspladser. Dette gælder naturligvis også alle de andre politikere. Jeg er i hvert fald træt af at høre på hvordan i anerkender problemet, men ikke rent faktisk gør noget ved problemet. Vi er mange der KAN og VIL arbejde, så udnyt det og kom i gang med at finde løsninger der betyder at flere arbejdspladser bliver skabt!

Kommentarer