Vi er selv løsningen

Vi,  faglært som ufaglært, er i øjeblikket paralyseret af frygten ved, at skulle miste vores arbejde og dagpenge. Undersøgelser viser et skræmmende antal arbejdere, som er villige til at gå ned i timeløn, ferie og op i arbejdstid for, at redde sig et eksistens grundlag.

Krisen har bidt sig fast. Sydeuropa står som et skræmme eksempel for hvor galt det kan gå. Vi manipuleres til, at kigge kritisk på vores arbejdsløse kollegaer, hvad enten det er kontanthjælp eller dagpengemodtagere. Der buldres frem med at det ikke kan betale sig at arbejde, på trods af at danmarks statistik og vores arbejdsløse kollegaer siger det modsatte. Vores arbejdsløse står i det, så de ved det bedre end Dansk Industri og Joakim b Olsen. Hvorfor skulle de iøvrigt hungre efter et arbejde, hvis det ikke kan betale sig?

På vores arbejdspladser diskuteres inkompetencer hos politikere, fagforeninger, jobcentre, A-kasser, akut pakker, arbejdsgivere, Osv.

Men hvad gør vi selv ? Er vi selv villige til at skabe beskæftigelse?

Den store misforståelse, der hersker, er at hvis vi arbejder mere for færre kroner, skaber det arbejdspladser. Teorien er ikke holdbar, i et velfærdssamfund. Populært sagt ” kan vi ikke konkurrer med kineserne” på løn. Vi skal ikke starte ræset mod bunden. Konsekvensen ville være at arbejdsgiverne beholder flere af de penge, vi har tjent til dem. Det skaber ikke flere arbejdspladser. Vi ville direkte understøtte, at de rige bliver rigere og vi bliver fattigere.

Vi skal vise vejen ved sammenhold. Lad os starte med, at alt overarbejde afspadseres. Ved at vi selv går forrest med løsninger, vinder vi også respekt. Vi skaber flere arbejdspladser og skaber større sikkerhed for vores egen situation. Jeg ved, at det vil ramme kollegaer, som baserer deres økonomi på overarbejde, men det er bare ærgerligt. De ville være endnu dårligere stillet på en A-kasse. Det er iøvrigt heller ikke ideen med vores OK system. Det er en gene, at overarbejde, derfor får vi tillæg for det. Det er ikke et privilegium!

Det skal være et hovedkrav fra fagforeningerne til OK forhandlingerne, at intet overarbejde kan udbetales. Det er ikke urealistisk, i vores OK står det sort på hvidt.

Kig din arbejdsløse veninde, far,søster,bror i øjnene og sig på vores arbejdsplads gør vi hvad vi kan. Ryk sammen. Stå skulder ved skulder. Det skal gøres nu. Vi skal ikke først finde ud af det, når vi har afviklet 100 års udvikling på arbejdsmarkedet.

Når vi føler os trygge, får vi  overskud til at tænke på andre end os selv.

Kommentarer