Udlicitering er ikke et mål

SF’s formand Pia Olsen Dyhr, udtaler i Jyllands-Posten 23/4, at udlicitering ikke er vejen frem. Som social- og sundhedsassistent og derfor ansat i det offentlige er jeg glad for at se, at en af de regeringsbærende parter endelig melder ud, at udlicitering ikke er et mål.

De borgerlige og nu også regeringen med Bjarne Corydon i spidsen taler konstant om udlicitering af vores kernevelfærd uden at gøre det klart, hvad formålet er ud over den samme gamle sang om effektivisering. Jeg kan godt forstå, at skatteborgernes penge skal bruges bedst muligt, men jeg forstår ikke, hvornår effektivitet og pris er blevet vigtigere end kvalitet.

Mit daglige pleje- og omsorgsarbejde kan ikke altid måles på, hvor hurtigt jeg gør det. I ældresektoren arbejder man i dag ud fra en rehabiliterende indsats, som betyder, at borgerne skal gøre mest muligt selv. Det resulterer i, at jeg tit yder en langt langsommere hjælp til fru Jensen, end hvad jeg ville gøre, hvis fru Jensen ikke selv skulle hjælpe til.

Selvom det tager længere tid, er det en mere værdig hjælp, fordi den sikrer fru Jensen flere ressourcer og selvstændighed i længden. Hvordan sættes det ind i et skema?

Hvis formålet med udlicitering er, at jeg og mine kollegaer skal øge vores produktivitet, som vi kender det fra maskinerne i industrien, mener jeg, svaret findes i at give os mere spillerum. Jeg vil hellere end gerne gøre mit arbejde mere effektivt, hvis det betyder, at jeg kan blive fri for dokumentationsarbejde og projekter, som er opfundet på et kontor, og som ikke giver en bedre pleje til de ældre.

Jeg vil aldrig være med til at forringe de ældres alderdom. Dertil er min respekt for mennesker for stor.

Bjarne Corydon og de øvrige udliciteringskamphaner, som hele tiden har fokus rettet mod udlicitering i stedet for at rette det mod, hvordan vi kan indrette den offentlige sektor, så de ældres behov og de faglige overvejelser er i fokus frem for effektivitet, besparelser og ikke mindst forringelser.

Kommentarer