Svingdørs lærlinge på korttidsuddannelsesaftaler.

Når et ungt menneske er ved at være klar til at flyve fra reden, og sidder sammen med deres mor i køkkenet for at tale om uddannelse, anbefaler moren deres små poder til ikke at tage en erhvervsuddannelse, grundet utrygheden i udsigten til et lærlingeforhold på korttidsaftale.

Lærlingen presses til at være på prøvetid hele vejen gennem deres uddannelse, fordi nogle lærermestre svigter deres ansvar og groft misbruger uddannelsessystemet.
Korttidsaftaler blev oprettet for at hjælpe arbejdsgiver som var ved at gå konkurs under finanskrisen, til at oprette lærepladser så virksomheden ikke var bundet af hele uddannelsesperioden.

Et af de mange dilemmaer der er med korttidsaftaler er,  hvis en lærling bliver tvunget til at skifte læreplads undervejs i deres uddannelsesforløb.  Her kan det være meget svært at holde styr på om de har fået tilegnet sig de evner som de skal lære ude i virksomhederne mellem skoleopholdene. Derved er risikoen for at de dumper og må forlænge deres samlede uddannelse større.

At være ham den nye lærling som både skal lære virksomhedens arbejdsopgaver at kende, og skal være på fagligt niveau som andre lærlinge, der har været i virksomheden i længere tid, kan få selv den mest dedikerede og engagerede til at udvikle lavt selvværd.

Det bliver sværere at skabe sociale relationer til svendene og andre lærlingekolleger, og næsten umuligt at indgå i fællesskabet når lærlingen hele tiden skal sælge sig selv og være fremme i skoene for at vise han/hun virkelig gerne vil have denne læreplads.
De andre lærlinge er hele tiden på stikkerne, om det nu er dem der bliver smidt på porten næste gang. Det kan være med til at presse det psykiske arbejdsmiljø til mobning og måske stresse den enkelte person så meget at det kan medføre til fysiske arbejdsulykker.

Det er totalt usympatisk at behandle et ungt menneske på denne måde, og et kæmpe psykologisk pres at være på prøvetid under hele ungdomsuddannelsen.

Dengang jeg skulle ud på arbejdsmarkedet som ungt menneske,  for at finde en læreplads i starten af 90erne, var tiderne meget svære for elektrikerfirmaerne. Det lykkedes mig derfor ikke at indgå en lærlingekontrakt som elektriker, som helt klart var min drømmeuddannelse.

Til mit held blev min uddannelsesmulighed reddet af min gode storebror. Ved hans hjælp blev der skabt forbindelse til en maskinfabrik, hvor han var kunde og det blev min start som arbejdsdreng.
Som tiden gik spurgte jeg igen og igen om en lærerkontrakt, men der skete først noget da min far en dag mere eller mindre tvang min lærermester til at underskrive en uddannelsesaftale som maskinarbejder med mig. Den kamp var helt unødvendig, for min mester syntes at jeg var en god dreng og virksomheden havde mange ordrer i bogen.

Så derfor bliver jeg i dag simpelthen så ked af, at arbejdsgiverne nu har fundet en ny måde til at svigte de unge mennesker med korttidsaftaler som ikke giver dem tryghed i hele ungdomsuddannelsesforløbet.

Chefkonsulent Thomas Klintefelt fra Dansk Industri, skriver på deres hjemmeside, at inden for de næste 10 år som er år 2025, kommer der til at mangle 44.000 faglærte.
Når jeg læser i DI´s prognoser vil der mangle personer der er faglærte i 40 ud af 64 uddannelsesgrupper.
I år 2025 kommer der til at mangle 15.000 automekaniker og elektrikere. Inden for mit eget fag vil der mangle 3.600 faglærte Industriteknikere/automatikteknikere.

Så arbejdsgiverne skal stoppe denne klagesang om, at de ikke ved om de kan klare en lærling fra start til slut.

Så arbejdsgivere, hjælp de mange håbefulde unge mennesker rundt i SKP ordningen på de tekniske skoler i Danmark, til at blive rigtige lærlinge, og vis jeres loyalitet og ansvarlighed over for de unge mennesker, og giv dem en uddannelsesaftale i fuld længde. For det bedste for lærlinge er nu engang at have en læreplads ude i den virkelige verden på arbejdspladserne.
Det er her virksomhederne lærer de unge mennesker at kende, og svende giver deres faglige stolthed videre til næste genration som skal løfte arven som rigtige håndværkere.

Der er ingen undskyldning for at arbejdsgiverne ikke kan få lærlinge inden for metalindustrien, de kan bare kontakte Dansk Metal i deres lokalområde, og høre om der er unge mennesker der mangler en læreplads. De kan også tale med tillidsrepræsentanten og sætte emnet på dagsorden til S.U (Samarbejdsudvalgsmøde).
Dansk Metal har et godt netværk at ungdomskonsulenter som har fingeren på pulsen blandt i de unge mennesker rundt i det danske land.

I arbejdsgivere kunne jo sætte jer et mål for jeres virksomhed om at skabe byens bedste læreplads. Og være med i kampen om en af de 300 pladser ved de årlige Danmarksmesterskaber for unge på erhvervsuddannelse.

Jeg som er faglært svend og tillidsrepræsentant, ville være meget stolt over at kunne fortælle til venner og familie, at min arbejdsplads var en af de bedste lærerpladser i Danmark. Og at vores lærlinge var danmarksmestre i deres fag.

Mon ikke der ville blive snakket lidt mellem Arbejdsgiverne i Dansk Industri om hvilken lærerplads der klarer sig bedst. God omtale giver bare flere ordrer i bogen.

Så åbn skuffen mester og find kuglepinden frem til at skriv mange flere rigtige lærlingeaftaler under i en fart.

Udvis ordenlighed og respekt for de tre grader lærlingsvend og mester.

Et opråb fra en faglært svend.
René Holm Jørgensen.

Kommentarer