Svineheldig eller svine-MRSA?

Over sommeren har jeg arbejdet som høstmedhjælper på en større konventionel svinegård.
Jeg var lige blevet færdig med min uddannelse til økologisk landmand med speciale i planteproduktion og manglede et arbejde. Arbejdsdagen bestod mest af alt i at køre årets høst hjem fra marken og forberede jorden til næste års afgrøder. Når vejret var dårligt, og når der en gang om ugen blev leveret grise til slagteriet, skulle staldene vaskes, inden et nyt hold grise blev sat ind.

Klokken er kvart over 9, og lægen har netop kaldt mig ind fra venteværelset. Efter at være stoppet på gården og på vej videre til et nyt job, var jeg blevet bange, og derfor havde jeg bestilt en tid ved lægen. Både på landbrugsskolen og i medierne talte man om svine-MRSA. En multiresistent bakterie, som formodes at være i 80% af de danske svinestalde, og som ikke kan slås ned med almindelig antibiotika. I stedet skal man indlægges på enestue, sygehuspersonalet iføres rumdragter, og man må endelig ikke have noget med syge personer eller spædbørn at gøre.

I 2007 var der registreret 12 tilfælde i Danmark, mens det i 2013 var steget til 643. Jeg tør slet ikke tænkte på, hvad tallet for 2015 bliver! Svine-MRSA er ikke umiddelbart farlig for raske personer som mig, men hvis jeg en dag skal opereres, kan det blive fatalt. Og for mennesker med nedsat immunforsvar, som bliver syge af eks. lungebetændelse, kan det få dødelige konsekvenser.
Indtil videre er fire i Danmark døde af svine-MRSA.

Det var netop svine-MRSA, der nu gjorde mig bange dér i venteværelset. Var jeg blevet inficeret? Og gik jeg nu og smittede mine venner, min familie og dem, jeg mødte i bussen? I sjældne tilfælde smitter svine-MRSA nemlig også mellem mennesker!
Lægen fandt hurtigt 3 vatpinde frem og fik taget en prøve i nærmest hver kropsåbning. I en uge måtte jeg pænt vente på resultatet af prøverne, mens tanker stadig fløj rundt i mit hoved.

Der findes i dag ingen kortlægning af, hvilke gårde, der har svine-MRSA, og gør det selvsagt umuligt for mig som medarbejder at vide, om netop den gård, hvor jeg arbejdede, var en del af de 80%.

Mine prøver hos lægen var heldigvis negative.
Men for både mig, mine kollegaers og resten af den danske befolknings skyld synes jeg, det er på tide, at Dan Jørgensen og landbrugets brancheorganisation Landbrug og Fødevarer tager hinanden i hånden og får kortlagt, hvilke svinebesætninger, der er inficeret med den multiresistente svine-MRSA. Denne kortlægning skal bruges til, gård for gård, at sanere MRSA-bakterien væk for at sikre, at den ikke spreder sig yderligere med flere dødsfald og enorme omkostninger for sundhedsvæsnet til følge.

Det kan godt ske, at Dan Jørgensen og co. ønsker at beskytte landmændene, men de burde som minimum også beskytte mig. Jeg vil gerne kunne vælge en arbejdsplads uden at være i overhængende fare for mit liv, hvis jeg skal opereres eller for at smitte dem, jeg møder på min vej.

Kommentarer