Spilder jeg min tid?

Jeg er 26 år gammel, og jeg er uddannet social- og sundhedsassistent, hvilket jeg har været i omkring tre år. Før det havde jeg taget uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Dette var jeg i knap fire år. Begge uddannelser er jeg glad for at have taget, men grunden til at jeg videreuddannede mig til social- og sundhedsassistent var, at jeg ville blive klogere, gøre mig dygtigere og blive mere specialiseret inden for mit fag. Ikke fordi jeg var utilfreds med at være hjælper – for dem er der også brug for – men som sagt satte jeg mig højere mål, både fagligt og personligt.

Jeg har opnået en erfaring og en læring som social- og sundhedshjælper, som jeg skal bruge for at kunne være social- og sundhedsassistent tilsat den nye læring jeg har tilegnet mig på assistentuddannelsen. De erfaringer, jeg har opnået, har gjort mig til den fagligt professionelle person, som jeg er i dag. Det eneste problem er dog, at jeg ikke honoreres for den viden og erfaring, jeg har tilegnet mig som social- og sundhedshjælper i arbejdet som social- og sundhedsassistent. Da jeg havde videreuddannet mig til social- og sundhedsassistent, blev tavlen visket ren af arbejdsgiverne, og jeg startede i deres øjne på en frisk. Dette sker på trods af, at assistentuddannelsen er en overbygning af hjælperuddannelsen, og jeg laver hovedsageligt det samme som før. Jeg har fået flere kompetencer og har udbygget min viden. Dette burde jeg vel ikke straffes økonomisk for – eller bør jeg?

Et eksempel er en social- og sundhedsassistent med 15 års erfaringer og kvalifikationer, der vælger at videreuddanne sig til sygeplejerske, fordi hun ønsker at gøre sig klogere, fagligere dygtig og specialisere sig. De 15 års erfaringer og kvalifikationer slettes af arbejdsgiverne, og den nyuddannede sygeplejerske bliver nu slået hjem til start for derfra at starte forfra med at opbygge de samme kvalifikationer og erfaringer. Disse kvalifikationer og faglige erfaringer burde automatisk følge personen – ikke uddannelsen.

Hvis sygeplejersken nu igen ønsker at videreuddanne sig og tage en diplomuddannelse eller en masteruddannelse inden for sygepleje, så bliver hun honoreret for den opnåede videreuddannelse – hvad er forskellen på en diplom-/masteruddannelse og en overbygning på social- og sundhedshjælperuddannelsen?

Uddannelse burde gøre én mere faglig og mere specialiseret, hvilket den også gør, men i bund og grund er det en dårlig forretning, da alle ens kvalifikationer og erfaringer ikke anerkendes i den nye stillingsbetegnelse, medmindre man tillægger sig en universitetsuddannelse.
Derfor foreslår jeg, at det indskrives i overenskomsten at erfaring og kvalifikationer går hånd i hånd med CPR-nummeret, så længe det har relevans for den ønskede uddannelse.
Yderligere vil jeg pointere, at jeg er glad for, at FOA’s hovedbestyrelse d. 5. marts 2015 sagde nej tak til en model, der på samme tid skulle forenkle overenskomstsystemet og give medlemmerne ret til en erhvervsuddannelse efter tre års ansættelse. En model, som gør, at man ville slette nogle anciennitetsforløb for medlemmer, der skifter job, for at skaffe penge til uddannelsesforløbene. Noget som FOA har forhandlet med KL siden indgåelsen af overenskomstforliget d. 23. februar 2015.

Så derfor, kære LO-fagforbund, hvad med at man fandt en løsning på dette problem inden for den nærmeste fremtid? Et tak skal lyde til FOA’s hovedbestyrelse for at kunne se, hvor høj en pris det var at forenkle overenskomsterne.

Kommentarer