Send de demente i Hunger Games

Kanal 5 viste i denne uge, filmen ”Hunger Games”. I en scene hvor karakteren Katniss Everdeen får ”skudt” en sporingsenhed ind i armen, fik jeg en aha-oplevelse. Det kunne muligvis være den løsning på den situation som jeg oplevede for et par uger siden da en af ”mine” beboere forsvandt.

Pist borte var hun, og vi havde ingen mulighed for at finde hende. Hun havde endnu ikke fået en GPS-anordning.

Jeg efterlyste borgeren hos Politiet, og mine kollegaer og jeg tog ud for at lede efter hende, men hun var som sunket i jorden. Vi ledte efter hende på hendes gamle adresse og ved nogle af de steder, hun havde snakket om de sidste par dage. 26 timer efter hun forsvandt, kom hun hjem. Hvor hun havde været henne er ikke til at vide, for hun kan ikke huske det, og på grund af hendes demens vil hun ikke i dag kunne fortælle om sin tur.

Jeg følger Københavns Politi på Twitter og kan dagligt se, at de efterlyser borgere med demens, der er gået en tur. Efter arbejdstid kunne jeg på selv samme medie følge med i, hvordan det gik med at finde borgeren.

Hurtigt efter blev der bestilt en GPS til hende, men hun ville ikke gå med den. ”Jeg er ikke et barn” og ”Dette er ikke min telefon” var noget af det, hun sagde. Hvordan beskytter man en borger mod sig selv? Jeg vil jo bare passe på hende – og det værste er, at får hun lysten til at gå sig en tur igen, kan jeg eller mine kollegaer ikke tilbageholde hende. Vi kan forsøge at aflede, men med den erfaring jeg har om netop denne dame, vil det gøre mere skade end gavn. Vi må heller ikke låse dørene, da det er frihedsberøvelse.

I sådanne situationer låser lovgivningen mine kollegaer og mig ude. Ude af stand til at gøre det, vi er uddannet til. Til at yde omsorg for ældre svage mennesker.

Så et løsningsforslag kunne være, at man indopererer en sporingsenhed i hælen på de ældre og markerer stedet med en tatovering, så man ved, hvor den er. Derved er det ligesom at have en pacemaker. Sporingsenheden vil så kunne hjælpe mig og mine kollegaer med at finde vores borgere, der er gået på opdagelse.

Hvordan skulle det så administreres? Det skulle selvfølgelig være en individuel vurdering, men vil altid skulle besluttes af de folk, der i dag beslutter om folk skal have en værge eller af pårørende. Og altid kun til dem som vil gå på opdagelse. Og hvad med overvågning? De regler som allerede eksisterer i dag vil også fungere til de nye sporingsenheder. Der må kun kontrolleres hvert 20. minut ved opdagelse af en beboer er gået på opdagelse.

Kommentarer