Pension – også for cykelsmede!

Den 28. april afholdte Cykelsmedenes Brancheklub Hovedstaden sit første møde i Nyropsgade, hos Dansk Metal. 19 friske cykelsmede og lærlinge mødte op for at diskutere branchens problemer og fremtidsudsigter. Det var et møde fyldt af kampgejst og ambitioner, men også af utilfredshed og frustration over forholdene i branchen.

At se cykelsmede stå sammen for sine faglige interesser og arbejdsforhold, har jeg drømt om siden jeg startede i lære i 2009. Endelig er den drøm gået i opfyldelse!

Branchemødet d. 28. april var på mange måder en undersøgelse af forholdene i cykelbranchen. Mange fortællinger går igen om ringe ledelse, manglende overenskomster og dårlig arbejdsmiljø.

Det er nemt at blive enige om hvad der er galt. Det er sværere at blive enige om hvad vi skal gøre ved det. Her overraskede mødet mig virkelig positivt, fordi alle fremmødte var fulde af gode idéer om hvordan vi sikrer bedre arbejdsmiljø, løn, forhold og overenskomster – og alle var klar til at kæmpe for det!

En værdig alderdom

Stort set ingen af de fremmødte cykelsmede, eller andre jeg har mødt i branchen, har en aftale om pension. Jeg er selv 26 år gammel, og indtil nu har pensionen føltes som noget der ville komme om hundrede år. Men når vi snakkede sammen om det til branchemødet begyndte jeg at tænke mere over hvordan jeg ønsker at min alderdom skal være.

Min far er snart 60 år gammel, og har altid haft et fysisk arbejde. Den dag i dag er han mere frisk og rask end mange på 50. Det kommer sig nok af en sund livsstil, som jeg også har været heldig at blive opdraget til.
Når jeg selv bliver 67 år og går på pension (om knap 40 år), håber jeg, at jeg er lige så frisk som min far, og kan hugge brænde, løbe ture, gå til kampsport, dyrke yoga og luge ud blandt ukrudtet i haven, lige som han gør.
Hvis jeg, og andre cykelsmede, skal kunne have så aktivt et liv efter pensionen, er det på tide at vi forbedre vores arbejdsforhold, og sørger for at få en god pension.>Many healthy — or needy — seniors are expected to extend their working years, or find new types of work after the usual retirement age.

Folkepensionen vil give mig ca 70.000 kr om året. ATP vil give mig ca 13.000 kr om året. Alt sammen før skat. Der findes ikke det menneske der kan overleve, endsige leve værdigt, på 83.000 kr om året – 6917 kr om måneden – før skat i Danmark. Det er tid til at vi kæmper for en værdig alderdom.

Ikke flere indelukkede baglokaler hvor luften er tung af gasser og damper fra lappegrej og spraydåser. Ikke flere tunge løft i dårlige arbejdsstillinger. Ikke flere manglende pensionsordninger.

Fremad!

Hvis vi cykelsmede står sammen, kan vi sikre os en værdig alderdom. Hvis du også vil kæmpe for bedre forhold, så kom til næste møde i Brancheklubben!
Inden da, skal vi ud og besøge andre værksteder i Hovedstaden, og besøge lærlingene ude på TEC.

Hvis du arbejder i Hovedstaden som cykelmekaniker, montør, lærling eller er ansat på anden vis i cykelbranchen, så kom gerne til branchemøde den 27. maj. Og tag gerne en kollega med!

Mødet starter kl 19, og Dansk Metal lægger lokaler til i Nyropsgade 25.
Skriv en email til 0800JBA@danskmetal.dk, eller ring på tlf. nr. 2434 8840 og meld at du kommer, så er vi sikre på at der er mad og drikke nok til alle fremmødte.

Kommentarer