Mine kollegaer smadrer vores arbejdsmarked.

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget helt særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Løn og arbejdsvilkår reguleres gennem kollektive overenskomster, og Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde. Det er noget særligt for det danske arbejdsmarked, som bygger på tillid til hinanden. Men det betyder også, at systemet er i risiko for at bryde sammen, hvis folk begynder at udnytte vores system.

I byggebranchen er vi i øjeblikket vidne til en kedelig tendens hvor folk registre sig som falske selvstændige, for så at indgå som almindelige timelønnet medarbejder i et firma. Det betyder, at de kan dumpe lønningerne. Det truer solidariteten, fællesskabet, og tilliden parterne imellem.

Det er mandag morgen jeg skal starte på en ny byggeplads, i et nyt firma. Men det har jeg prøvet så mange gange før, da det er helt normalt at man søgere nyt job i byggebranchen, når et byggeprojekt er færdig.Morgenen starter med en rundvisning på byggepladsen, hvor jeg hilser på mine nye kollegaer, og bliver sat ind i arbejdet. Vi er 4 uger bagud efter tidsplanen, men i mine 14 år som betoner har jeg stadig til gode og opleve en tidsplan der ikke er bagud fra start. Jeg er blevet oplyst at her arbejder alle på ens timeløn, efter overenskomsten med mulighed for bonus.

Efter få dage, da jeg står og binder en jernbjælke sammen med to kollegaer, snakker vi om sammenholdet på arbejdspladsen. Det der bekymre de fleste af mine kolleger for tiden, er hvordan vi beholder vores job. At det er udlændingenes skyd, og at de bare skal ”skride tilbage til hvor de kommer fra, og holde sig fra vores job”, er desværre hyppige kommentarer på byggepladsen.Som faglig aktiv spørger jeg selvfølgelig om de er med i en fagforening. Til min store overraskelse finder jeg ud af, at 3 ud af de 8 kollegaer, jeg sider i skurvognen med, ikke er ansat, men køre som selvstændig for firmaet, som enmandsfirma.

De fakturere deres timer på regning hver uge, og har gjort det i flere år, 270 kr. i timen og ved overarbejde tillægges de 100 kr pr. time. De får firmatøj, sikkerhedssko, hjelm, værktøj, skurvogn og er der bonus får de lov til at fakturer det tilsvarende beløb. De skal melde sig syge ved sygdom, til vores arbejdsleder, og der findes ingen Kontrakt/rammeaftale på deres arbejdsopgaver.

Jeg mener at det er hul i hovedet at vi acceptere denne tendens til, at vi arbejder blandt disse falske selvstændige, som efter min mening er en langt større trussel mod vores job og arbejdsmarked, end udlændinge og flygtninge, tilsammen. Vores udenlandske kollegaer, ønsker også et værdigt arbejdsliv, og prøver ikke bevist at dumpe vores lønninger. De skal organiseres, og sammen skal vi kræve ordenligt løn og arbejdsvilkår for os alle.

Modeller som den de falske selvstændige udnytter er skadeligt for vores arbejdsmarked, da de smadre vores overenskomstsystem, når de går enegang og er ligeglad med solidaritet over for deres kollegaer. De underbyder derved udgiften til hvad en normal lønmodtager skal koste og resultatet af dette vanvid vil trække de danske lønninger ned. Som de så igen vil blive nød til at underbyde, som i sidste ende kan betyde at Danmark bliver tvunget til at indføre, en lovbestemt mindsteløn som i Tyskland. Der vil være til stor skade, for den danske model.

Kommentarer