Kan Vi så tale pænt.!

2

Jeg mener at, vores børn bliver ofre for tonen i den digitale debat, fordi vi har gennem tiden har fået et sprog og skriftsprog, som godt kunne trænge til et gennemgribende eftersyn. 

I de sidste godt 30 uger har jeg gået hjemme på barselsorlov, og har således kunne følge debatten i medierne og også som nyslået medlem af Facebookeventyret.

Herhjemme i min egen lille osteklokke kan jeg tit gribe mig selv i at se på min lille søn og tænke; hvilket samfund er det vi er ved at skabe og i sidste ende overdrage til vores børn?

Min umiddelbare tanke er særdeles skræmmende, hvis tendensen i den offentlige og måske endda være i den digitale debat fortsætter ad det spor som den er på nu.

Måden vi uden hensyntagen til pli og anden god sans for almindelig dannelse og opførsel agerer over for hinanden, på i tale såvel som i skrift.

At synes, at nogle af dem, som skriver (især på Facebook), kan have et forfærdeligt snævert syn på samfundet og dem som er valgt til at lede det.

Udtryk som smatso, ko, kælling, idiot osv. er ikke noget, man holder sig tilbage med at skrive, og det er måske også nemmere, når man kan sidde og gemme sig bag tasterne og ikke behøver stå til ansvar over for dem, hvor kritikken er rettet.

Lad os da få taget debatten sagligt gå efter bolden og ikke manden og med en respekt for, at der er et menneske i den anden ende.

Jeg kan se, hvor hurtigt min yngste søn lærer ved at observere dem, som han omgives af, han har allerede som 1 årig helt styr på at stryge fingeren over skærmen på telefonen for at tænde den og derefter tage den op til øret og sige noget som minder om hallo, børn er klogere og kan mere end vi tror, og før end vi tror.

Derfor jeg mener, det er her vi, især som forældre, men voksne i det hele taget har et ansvar for at vise børn, at man godt kan være uenige men at diskutere på en ordentlig måde.

Vi må og skal gøre os selv bevidste om, hvilket samfund vi ønsker at give til vores børn, om det er et, hvor ordentlighed, fællesskab og solidaritet råder, eller hvor medmenneskelighed, sympati og empati er noget, som står beskrevet i en støvet historiebog på bagerste hylde i rigsarkivet,

Er vi klar over, eller tænker vi overhovedet over, hvordan vores opførsel og vores til tider uigennemtænkte holdningsfremstød påvirker det samfund, vi med tiden skal overdrager til vores børn.

Hvilken vej trækker du ? 

Jeg mener et godt eksempel på konsekvensen, af ovennævnte, er mobning, hvorfor gør børn som De gør?

Fordi de får muligheden!

Jeg mener, at æren for mobning i den grad kan tilskrives de voksne (forældre), som har undladt, frivilligt eller ufrivilligt, at sætte grænser for deres børn, hvad er ret og rimeligt, og hvad er god opførsel, at ha en holdning til deres sprogbrug og respekt for deres medmennesker.

Og lad os da så tale pænt til hinanden.

Det mener jeg er forudsætningen for et mere rummeligt samfund i fremtiden.

Kommentarer