Just another day at the office…

Det er mandag og kokken er 08.33. Jeg står og venter på metroen i den kolde novembermorgensol. Jeg er på vej på arbejde, og begynder i mit hoved at planlægge dagen. Der står kun én ting i min arbejdskalender: en times møde om det nye IT-system. Jeg ved, jeg også skal ordne nogle fakturaer og rejseafregninger, jeg er i gang med et oplæg til en arbejdsgruppe og der ligger nogle undersøgelser på mit bord, jeg ikke har fået nærlæst.

26 minutter senere er jeg kommet på arbejde. Ved mit hæve/sænkebord tænder jeg for min computer med to skærme. Imens den starter op, henter jeg dagens første kop kaffe og siger ”godmorgen” og smiler, til de kollegaer jeg møder undervejs.

Computeren er tændt, og jeg tjekker min mail som det første: 17 mails. Nogle er til orientering, andre skal jeg reagere på og andre igen kan slettes med det samme. 7 mails skal jeg reagere på. Alt fra ”kommer du lige forbi..” til ”jeg kan ikke forstå..” og ”hvordan skal jeg..” er spørgsmål, der venter på at blive besvaret. Mine kollegaer ved, jeg i de fleste tilfælde er den rette at spørge. Ikke fordi jeg ved alt, men fordi jeg er den eneste HK’er i mit kontor.

Og som HK’er favner jeg fagligt bredt: fakturaer, afregninger, baggrundsnotater, sekretariatsbistand, indkøb, borgerhenvendelser, folketingsbesvarelser og meget, meget mere er bare nogle af de ting, der følger med min jobbeskrivelse. Og jeg elsker det! Jeg elsker at kunne rigtig meget forskelligt, og jeg elsker at lave rigtig meget forskelligt.

Selvom jeg havde nogle idéer i mit hoved, da jeg stod og ventede på metroen i morges, så ser min dag aldrig ud som planlagt: hver dag kommer der en masse små og store opgaver ind på det digitale skrivebord. Akademikerne kalder det ad hoc opgaver. Jeg kalder det hverdag.

Min hverdag består af iskold administration: jeg er hende, der tjekker om fakturaen er konteret korrekt, om et dokument er journaliseret korrekt og om der er bestilt mødeforplejning. Men jeg er også hende, der servicerer folketinget, borgerne og kollegerne. Og for dem er jeg andet end bare kolde hænder – for dem er jeg venlighed, kundskab og assistance.

Uden en HK’er som mig, ville konteringerne ikke blive efterset. implementeringen af det nye IT-system ville gå langsommere. Borgerne ville få senere svar. Så kald bare mine hænder for kolde. Jeg ved, jeg gør en forskel. Så selvom én som mig, en offentligt ansat administrator, ikke er en del af det, man kalder for den nære velfærd, så biddrager jeg stadig til velfærdsdanmark. Som HK’er er det nemlig mit job at administrere den.

Dagen er gået, og jeg blev ikke færdig med alt det, jeg ville. Undersøgelserne er ikke blevet nærlæst endnu, men til gengæld er der slukket et par brænde rundt omkring. Måske jeg når det i morgen?

 

Kommentarer