Hvordan kan det lade sig gøre?

Jeg er vokset op i en typisk kernefamilie med en mor og far, samt to ældre brødre. hvor der altid er blevet langt vægt på frihed under ansvar, og det kom tit til udtryk igennem at vi tre brødre selv skulle løse og klare de forskellige udfordringer selv eller blandt os selv. En af tingene kunne være at hvis vi skulle dele noget, blev det sådan at den ene af os skulle skære kagen ud og de to andre måtte derefter vælge først…! Det gjorde at vi meget opmærksom på at det gik retfærdig til. Og derfor er retfærdighed blevet meget central del af min person.

Mange år senere er jeg blevet uddannet som socialpædagog hvor jeg arbejder med voksne handicappet mennesker i et arbejdsmarkedstilbud som er med til at sikre disse mennesker beskæftiges så tæt på det ordinær arbejdsmarked som muligt. Det er helt utrolig givtig stykke arbejde hvor jeg og de mennesker jeg skal være der for, kan føle at vi gør en forskel i hverdagen. Grunden til at jeg i sin tid valgte at uddanne mig som socialpædagog, var jo nok, som så mange andre drømmen om at få et arbejde med indhold, men lige så meget fordi jeg var rigtig glad for at arbejde med mennesker. Jeg ville gøre en forskel, men sådan har de fleste mennesker det nok med deres arbejde. Men jeg ville også udfordres og det kan jeg med sikkerhed sige at jeg bliver i arbejdet med handicappet mennesker, der er aldrig to dage der ens. Der skal findes unikke løsninger til unikke mennesker.

En anden ting som ligger mig meget på sindet er at mine kollegaer og  jeg har nogle ordenlige arbejdsbetingelser at udføre vores arbejde under. Det fik mig i sin tid til at stille op som tillidsrepræsentant for socialpædagogerne. Igennem mine år som tillidsrepræsentant har jeg været en del af de massive besparelser som der har været i kommunen. Konsekvensen har desværre været at jeg har nød til at sige farvel til mange af mine kollegaer. Det har betydet at der er blevet øget arbejdspres som igen har påvirket arbejdsmiljøet i væsentlig negativ retning. Det har i sags natur den konsekvens der bliver en lang række arbejdsopgaver både for de lokale tillidsrepræsentanter men i lige så høj grad for fællestillidsrepræsentanterne i form af  de mange afskedigelsessager  som der kommet af besparelserne. Fællestillidsrepræsentanterne er fuld frikøb igennem solidarisk ordning hvor alle virksomheder i kommunen med til at bidrag til den ordning, sådan at det ikke er den enkelte virksomhed alene der står med den lønudgift. Jeg har syntes det har været en fornuftig og retfærdig måde at håndtere det på.

Men det der undre mig mest her på det sidste er nok hvordan kommunalpolitikkerne kommer frem til disse besparelser? jeg har fuld forståelse for at der ikke den samme mængde penge, men opgaverne er bare ikke blevet mindre. Hver gang man så stiller det spørgsmål, “Hvad er det for nogle ting vi ikke skal lave mere?” for det helt naturligt i min verden at man selvfølgelig ikke kan lave hele for det halve. Det er åbenbart et meget svært spørgsmål, at få svar på.

I den sidste sparerunde var der et klogt hovedet i blandet kommunal politikkerne der kom med det “geniale” forslag at der skal reduceres i antallet af frikøbet, det vil sige i den her kontekst sige fællestillidsrepræsentaneterne. Forslaget som sådan kan jeg ikke ha noget i mod, hvis det var de rigtig tal der lå til grund for forslaget, men den pågældende kommunalpolitikeren har valgt at benytte sig af nogle forkerte tal, og derfor var det sammenligelig grundlag helt forkert. Forslaget blevet til min store undren vedtaget. Jeg er også med på at det selvfølgelig er et del element i et større spareforslag. Men at man har valgt at fastholde det også efter at det er kommet frem at det nogle helt forkerte tal man har bygget forslaget på. Det får mig til føle at min retfærdighedsans bliver krænket…!! fordi hvordan kan vedtage og fastholde et forslag som helt klart bygger på forkerte fakta?? Det er krænker helt min basale demokratiske retfærdighedsopfattelse. For det betyder lidt forsimplet sagt at det har ingen konsekvenser at man fremlægger forslag som ikke har et gram af sandhed i sig, fordi man vælger at sammenligne pærer og bananer i det her tilfældet. Det får mig til til sidst til at tænke på en ting som Winston Churchill engang har sagt, “man skal ikke stole på de statistikker man ikke selv har manipuleret med.

Kommentarer