Gode råd fra LAU?

Af Anna Berg, studerende og feminist, og Oskar Larsson, cykelmekaniker og feminist.

Ruben Svingholm Schulze-berge skriver i Information d. 9. marts en række ”Gode råd til kvindebevægelsen”. Hvem Ruben egentlig henvender sig til er uklart. Gennem kronikken jonglerer han med termer som ligestillingsbevægelse, kvindebevægelse og feminister som var de fuldstændig synonyme. Dette selv om han lægger ud med at prise ligestillingsbevægelsens mangfoldighed.

Tonen i debatten

Det første ”gode råd” fra Ruben er at feminister, eller kvindebevægelsen, eller hvem han nu egentlig taler til, skal tale pænt. Lige pludselig er kvindebevægelsen gået fra mangfoldighed, til én homogen masse. Hvis bare én enkelt feminister taler grimt, behøver man ikke høre efter hvad nogen feminist siger!

Når man er medlem af samme ungdomsforbund som Nicolai ”Feminister er ligesom en trafikulykke” Oster, skulle man måske passe på med den slags generaliseringer. Bare et godt råd til Ruben.

Ruben sammenligner voldstrusler mod kvinder med kritikken af Rasmus Jarlovs sexistiske udtalelser. ‘Ti Stille, Kvinde’ viste hvordan strukturel sexisme gør at kvinder trues med vold og voldtægt i den offentlige debat. Hvis Jarlov ikke kan lide modargumenter og kritik, skulle han måske undlade at deltage i den offentlige debat. Men trusler kan aldrig blive acceptabelt.

Privilegierne

Det besværlige med privilegier, er at de ofte er usynlige for de privilegierede. Mænd oplever ikke gadesexisme som et problem, på samme måde som kvinder gør. Højrehåndede tænker sjældent over deres privilegie, fordi de ikke oplever at trække hånden efter sig i det våde blæk. At være født hvid, mand, eller højrehåndet er selvfølgelig ikke skamfuldt. Men ønsker man at deltage i kampen for ligestilling og mod undertrykkelse, er første skridt at erkende de privilegier man har, som andre måske ikke har.

Om enereten til fødsel er et privilegie for kvinder kan diskuteres, men kvinders ret at bestemme over sin egen krop, er tydeligvis en ret der stadig skal forsvares og kæmpes for. Hvis Mikael Brorson har det svært ved tanken om abort, kan han bruge krudtet på at oplyse om de præventive virkninger ved kondomet og samtykkende samleje. Mænd kan koncentrere sig om sine mandekropper, i stedet for kvindekropperne. Kvinder laver jo ikke børn alene.

Offerrollen

Ruben mener at man ”fremstiller kvinderne (de prostituerede) som viljeløse og uden evne til selv at træffe sunde valg i deres liv”, hvis man kriminaliserer sexkøb. Forklaringen udebliver. I Sverige har man kriminaliseret sex-køberne. Her er der rige muligheder for at drage erfaring. Undersøgelser fra bl.a. 8. Marts Initiativet viser nemlig, at prostituerede kvinder bruger lovgivningen som et aktivt redskab mod kunder der er voldlige eller skader dem. Med lovgivningen har de mulighed for selv – af egen VILJE – at tage kontrol over den del af deres liv.

Og så er der kvoterne – som feminister opfatter vi ikke kønskvoter som en statslig reminder om at kvinder ikke selv kan. Tvært imod burde de mænd der sidder i bestyrelserne spidse øre. Det er ikke nogen hemmelighed, at nye bestyrelsesmedlemmer bliver fundet indenfor egne rækker. Det vil sige venner eller kolleger der ligner en selv: oftest hvide, middelaldrene mænd i jakkesæt. Vi har svært ved at tro på, at disse mænd, har kæmpet ligeså meget for deres ret til anerkendelse som Merkel og Thatcher. Tværtimod. Og helt ærligt… Hvad skulle mænd egentlig lave i Dansk kvindesamfunds bestyrelse?

Kønstereotyper

Hvis vi er enige med Ruben på et eneste punkt, så er det, at der skal gøres op med opfattelsen om, at hjemmet er kvindens domæne! Der er i den grad brug for, det ubetalte arbejde i hjemmet bliver delt, og at mænd får bedre mulighed for at blive gode og nærværende fædre for deres børn. Lige så undertrykkende kønsstereotyper er for kvinder, lige så begrænsende er de for mænd.

Desværre lader det ikke til, at det er opgør med kønsroller Ruben ønsker. Tværtimod opretholder han kønsstereotyperne ved at proklamere kvinders behov for kurser i iværksætteri og lønforhandlinger. Det er ligeså provokerende og nedgørende som at sige at mænd burde tage kurser i støvsugning og børnehentning i vuggestuen!
Det er den strukturelle ulighed, der er med til at lede kvinder til omsorgsjob og mænd til tekniske og økonomiske fag. Det ignorerer Ruben gerne. For ham og andre liberaler er vi alle bare individer, uimodtagelige for pres på at leve op til en kønsrolle.
Iværksætteri og lønforhandlinger hører til i den mandelige kønsrolle, den for ”ambitiøse og relevante mennesker”. Så må den omsorgsfulde kvindekategori jo være – irrelevant og lad?
Holdninger som Runes: at kvinder ikke kan, og at mænd af natur er relevante og seriøse, gør at feminisme og kamp for ligestilling er stadig mere relevante!

Kommentarer