Et ræs mod bunden

Klokken er 7 tirsdag morgen og jeg parkerer bilen ved reolen med lægter i den lokal trælast. Længere fremme ser jeg en gammel varevogn på udenlandske plader holde ind til siden, man kunne også godt høre på dialekten at den heller ikke var helt dansk. I situationen bliver jeg anelse betænkelig både på deres og mine vegne.

På deres vegne, fordi jeg ikke er sikker på de nødvendigvis får den løn de skal have, og de nok ikke kender deres rettigheder i forhold til den danske arbejdsmiljølovgivning.

På mine vegne, fordi jeg ikke er sikker på jeg har et arbejde indenfor de næste par år. Fordi holdningen er blevet, at det bare skal være så billigt så muligt når man skal have håndværkere på besøg. Man glemmer menneskerne, der skal kunne leve af lønnen fra deres arbejde og ikke slide sig halvt ihjel på det.

 

Den lokale 3f afdeling havde en blokade af en lokal virksomhed som havde betalt deres rumænske håndværkere 35 kr i timen, de skulle arbejde 12 timer om dagen 7 dage om ugen. Hvis de var heldig kunne de få en søndag fri om måneden, arbejdet foregik under forhold med store mængder af asbeststøv, som er kræftfremkaldende hvis man ikke bruger de rigtige værnemidler. Det var i øvrigt også her de sov og lavede mad.

 

Hvorfor er det sådan, at vi byder en gruppe mennesker et så dårligt arbejdsmiljø. Det er jo ikke noget vi selv vil bryde os om. Hvorfor skal rumænerne gøre det bare fordi de har dårligere arbejdsvilkår i sit hjemland.

Herhjemme stoppede man med at bruge asbest i byggeriet engang i 70`erne – af åbenlyse grunde.

Det bliver en glidebane. Der er ingen danskere der kan leve for det, som rumænere, som arbejder i Danmark lever for. Rumæneren optjener heller ikke pension, men selv om de gjorde, ville de måske ikke leve længe nok til at nyde den, på grund af al den asbest påvirkning.

Kommentarer