Det er (vores) ret at strejke!

SAS ansatte nåede lige at genoptage arbejdet efter fire dages strejke, inden piloter i Norwegian i nedlagde arbejdet. Pressedækningen af begge konflikter var fejlfuld, og meget kritisk overfor strejkerne. Mange medier har f.eks. kaldt SAS-strejken for ‘ulovlig’. I Danmark findes ingen ulovlige strejker – kun overenskomststridige. Når baggrunden for konflikten er blevet forklaret i aviser og fjernsyn, har talsmænd for de SAS-ansattes fagforening været meget undskyldende overfor de gener som konflikter har medført for passagererne, hvorimod ledelsen har haft held i at lægge ansvaret for disse gener på de ansattes skuldrer. Samme mønster gentog sig i konflikten mellem Norwegian og piloternes fagforeninger. Nu ser vi det igen i konflikten mellem Ryanair og de danske fagforeninger.

Men der skal to parter til, for en arbejdskonflikt. Og er det virkelig så slemt at folk strejker?

I Danmark reguleres arbejdsforhold og lønvilkår på størstedelen af arbejdsmarkedet, privat såvel som offentligt, af overenskomster. Overenskomsterne er aftaler mellem på den ene side arbejdstagerorganisationer, fagforeninger og fagforbund, og på den anden side arbejdsgiverorganisationer som Dansk Industri, m.fl. Disse aftaler er ikke love, men brud på overenskomster kan føre til sager i Arbejdsretten, med bøder som konsekvens.

 

Skandinavisk stabilitet

Det fantastiske ved den danske model, er at den sikrer rammeforhold som langt de fleste arbejdsgivere og arbejdere er tilfredse med, med gode muligheder for tilpasning til lokale forhold. Da overenskomsten vedtages ved afstemninger i arbejdsgiverorganisationerne og blandt fagforbundenes medlemmer, nyder de også stor opbakning. Det er et demokratisk system, der kun sjældent påkalder indblanding fra staten. LO’s undersøgelse af danske arbejderes holdning til arbejdsmarkedet, fagbevægelsen, m.v., ‘APL III’ fra 2014, viser at der kun er 9 % af LO’s medlemmer, der ikke bakker op om strejkeretten.

Ro på. Danske fagforeninger møder for at protestere ved Ryanair's pressemøde 12. februar 2015.
Ro på. Danske fagforeninger møder for at protestere ved Ryanair’s pressemøde 12. februar 2015.

Det er lige så genialt som det er unikt – udenfor Skandinavien hører den slags systemer til sjældenhederne. Her aftales forholdene på arbejdsmarkedet enten meget mere individuelt og decentralt, eller nedsættes af staten. Begge dele fører til ringere forhold og løn for arbejdstagerne. For arbejdsgiverne, betyder sådan et arbejdsmarked hyppigere konflikter, utrygge og dermed mindre loyale ansatte, hvilket fører til lavere produktivitet.

 

Syd-Europæiske konflikter

Når vores naboer i syd-Europa går i strejke, er det med bønder der blokerer hele Paris med sine traktorer, eller arbejdere i Bruxelles der smider brosten efter politiet.

Når vi arbejdere strejker i Danmark, slipper arbejdsgivere og stat enormt billigt. Med de nøje regulerede og lovlige værktøjer – strejken, blokaden og sympatikonflikten – bliver det ikke særligt forstyrrende for det omkringliggende samfund. Faktum er at selv svære forhandlinger sjældent fører til konflikter på det danske arbejdsmarked. De klare regler gør at blotte truslen om en strejke, oftest er nok for at skubbe fastkørte forhandlinger i gang igen.
Strejkerne er ikke kun en kamp for bedre arbejdsforhold. De er også et forsvar for overenskomsterne, og dermed den smule af demokratisk medindflydelse på vores arbejdsforhold, som fagbevægelsen har lykkedes at tilkæmpe sig i løbet af mere end 100 års arbejderkamp.

Opløb i Bruxelles, når  utilfredse arbejdere går på gaden.
Opløb i Bruxelles, når utilfredse arbejdere går på gaden.

Hvis vores fremgangsrige og stabile arbejdsmarkedsmodel fortsat skal fungere godt, må arbejdsgivere holde op med at dæmonisere strejkende arbejdere. Og fagforeninger må holde op med at være så skide undskyldende ved strejker og arbejdsnedlæggelser!
De værktøjer som danske arbejdstagere har til rådighed ved en konflikt med arbejdsgiveren, er meget bløde og skånsomme. Strejken indebærer ikke andet end at vi nægter arbejdsgiveren vores arbejdskraft. Blokaden er ikke længere fysisk, men blot en manifestation der gør opmærksom på dårlige arbejdsforhold, og husker andre arbejdere på at søge ansættelse andet steds. Og sympatikonflikter foregår efter samme rolige og høflige spilleregler.

Vi skal ikke ønske os sydeuropæiske arbejdsmarkedskonflikter, eller et amerikansk fagforeningsvakuum med millioner af working poor til følge. Så lad os værne om den danske model – arbejdsgivere som arbejdstagere! Der er ingen tvivl om at Skandinavien har fat i den lange ende, når det kommer til organisering af arbejdsmarkedet.

Kommentarer