Alle faggrupper skal frem

Jeg blev uddannet som social- og sundhedsassistent i 2012 og har siden elevtiden været fagligt engageret i både fagforening og de erhvervsfaglige netværk. Jeg vil gerne sætte fagpolitiske problematikker på dagsordenen i ungdomspolitisk netværk.

For godt et halvt år siden blev jeg aktiv i ungdomspolitik efter at have set en debat mellem to ungdomsformænd. Under denne debat skulle de to formænd diskutere fagpolitik, og de var så uvidende i deres argumenter, at jeg krummede tæer. På intet tidspunkt fremlagde de problemstillingerne set fra en fagprofessionels synspunkt.

I januar blev jeg bestyrelsesmedlem af en ungdomspolitisk lokalforening. Hvorfor vælger jeg at engagere mig i ungdomspolitik? Fordi jeg ønsker at gøre en forskel og for at sikre, at der i Danmark i fremtiden vil være stemmer fra alle fagprofessionelle. Mine faglige kollegaer og jeg ved, hvordan Danmark rigtigt fungerer. Vi er nemlig dem, der får det til at hænge sammen hver eneste dag. Der har dog været lidt startvanskeligheder for mig. Som den eneste med fagprofessionel baggrund er det svært at gøre mine politiske kollegaer opmærksomme på, at der også er noget andet end uddannelse. Derfor mangler jeg flere fagkollegaer, der vil gå ind i kampen om at gøre Fagdanmark til et bedre sted at være. For hvem er det, der kan gøre opmærksom på den eksplosive vækst på ungdomsarbejdsløshedskontoen? Det kan ungdomspartierne! Og dem, der kan give det fra et arbejderperspektiv, er os med erhvervsfaglige baggrunde.

Med al respekt, så kan en studerende ikke vide, hvordan det hænger sammen med eksempelvis den nye erhvervsuddannelsesreform ude på de danske erhvervsskoler. Det ved de fagprofessionelle til gengæld. Tag dette som eksempel: Gymnasieelever har en forestilling om, hvordan det er at være elev på en erhvervsskole. Men de ved det reelt ikke. De ved, hvordan det er at være gymnasieelev, og det bør de nok koncentrere sig om.

Jeg ønsker et Danmark, hvor alle faggrupper har lyst til at sætte politiske dagsordener. Lige nu sker der en skævvridning, fordi der er en holdning blandt ungdomspolitiske aktive, at man skal have en bachelor i økonomi eller statskundskab for at blive politiker. Det er noget pjat. Jeg går på arbejde hver dag og mærker, hvordan politikernes lovgivning bliver presset ned over hovedet på mig og mine kollegaer.

Dette indlæg er bragt i JP d. 29.3.2016

Kommentarer