Vil du lege Gud og fortælle, hvem der ikke længere skal have sin medicin?

Mens sygehusene kæmper for at få deres økonomi til at hænge samme ved færre hænder og sengenedlæggelser, kan medicinalindustrien samtidig år på år fremvise et klækkeligt overskud. Novo Nordisk kunne for året 2014 fremvise et overskud på 26.5 milliarder efter skat. Selvfølgelig skal man have belønning for at have forsket længe, men jeg kan ikke lade være med at tænke hvor mange sygdomme, der mon kunne være kureret, hvis der havde været flere penge i at helbrede folk, end i at tjene penge på at holde en sygdom i skak?

Jeg har de sidste par måneder med gru fuldt med i debatten, om at landets sygehuse ikke har råd til at udlevere den dyre medicin til deres patienter. Den 02/04 havde Lars Hutters et debatindlæg i politikken, hvor han siger, der skal gøres op med medicinalindustriens monopol.

Jeg er enig, når Lars Hutters siger, at der skal være mere åbenhed i medicinalindustrien om hvem der tjener penge på medicin. Samt at der skal gøres noget ved medicinalindustriens monopol.

For på sygehusene er de begyndt at overveje, at lave en prioriteringsliste over hvem der skal have medicin, og hvem der ikke skal. Til trods for at medicinen virker.

Men hvem skal så til at lege Gud og tage beslutningen om hvem der skal have den dyre medicin og hvem der ikke skal? Hvem har mest brug for medicinen?

Personligt vil jeg blive meget ked af det, hvis man valgte at tage medicinen væk fra sclerosepatienter. Min mand har haft sclerose i fem år, og har lige siden fået meget dyr medicin af sygehuset. Indtil sidste år fik han sprøjter som kostede over 2300 stykket. Han skulle have en om ugen. Om lidt udløber patenten, hvilket vil betyde, at den bliver meget billigere end den er i dag.

Nu får han dog piller som koster over 15.000 for en pakke med 56 piller. Han skal tage to om dagen. Det dumme er bare at denne meget dyre medicin, som sygehuset jo betaler for, i virkeligheden bare er psoriasismedicin der oprindeligt hedder BG-12, der er blevet ommarkeret. På den måde kunne medicinalindustrien søge nyt patent og dermed tjene rigtig mange penge. Det chokerer mig faktisk at det er lovligt!

Sprøjterne min mand fik, virkede udmærket. Så hvorfor skulle sygehuset ikke vælge at sige, at min mand igen skal til at tage sprøjter? Dilemmaet for os er bare, at hver fredag, når min mand fik sin sprøjte, så lå han syg halvanden døgn med influenza pga. bivirkninger. Forestil jer hvor trist det er, at når jeg endelig havde en friweekend, så brugte jeg den sammen med en syg mand? Nu har jeg en ”rask” mand, som jeg rent faktisk også kan nyde min fritid med. Selvom det da nogen gange var hyle morsomt, at høre historierne, min mands hjerne opfandt i febervildelse. Selvom han var min personlige radiator, der varmede mine tæer om natten. Vil jeg hellere have frihed, til at kunne tage på ture med ham, end bruge min fritid på at skulle lægge kolde omslag på hans pande.

Så kære med-pårørende, kære sygdomsramte og kære politikere! Skal vi virkelig acceptere at medicinalindustrien leger Gud på denne måde? Min opfordring til hver enkelt parti, til hver enkelt sundhedsordfører er, at I får kigget paragrafferne grundigt efter i sømmene, så vi kan redde så mange mennesker fra et liv med smerter som muligt! Vi kan da ikke være andet bekendt!

Kommentarer