VI skal uddanne de ansatte så godt, at de kan rejse, men behandle dem så godt, at de ønsker at blive.

 

Jeg mener at grunden til at forsvaret ikke kan fastholde de unge håbefulde mennesker er, at man mangler muligheden for at give dem en uddannelse.

 Min kollega Thomas har en livsdrøm om at være soldat.

Thomas kunne rigtigt godt tænke sig at blive i forsvaret, men manglende muligheder for at få en erhvervsuddannelse eller anden tilsvarende uddannelse som hans jævnaldrende i det civile, stiller ham i et dilemma.

Thomas vil gerne have et uddannelsesbevis på den uddannelse, han har taget i forsvaret.

Han vil have mulighed for videreuddannelse, hvor uddannelsesstederne kan kompetenceudrede ham og en eventuel arbejdsgiver vil bedre forstå, hvad det er for en uddannelse Thomas har fået i forsvaret og hvilke kompetencer han bestrider.Thomas vil også gerne have den identitet, der følger med at havde en uddannelse. Det at kunne sige ”jeg er professionel soldat”, og ikke føle at folk tænker, du har jo ingen uddannelse, du er ufaglært.Thomas ser desværre ikke anden mulighed for at få en uddannelse, end at søge ud af forsvaret, og opgive hans livsdrøm.

Hvordan kan vi som statslig arbejdsplads misbruge de unge på en så grov måde ved ikke at uddanne dem, men sende dem tilbage til arbejdsmarkedet i ufaglært arbejdsløshed.

Der er ikke længere et arbejdsmarked til de ufaglærte. De fleste steder har automatik og robotter overtaget disse stillinger, og det arbejde der endeligt måtte være tilbage til ufaglærte, er formentligt meget stærkt nedslidende. Jeg, som far, håber ikke at mine drenge skal ud og arbejde i stærkt nedslidende stillinger!Jeg ved at mit tjenestested mister medarbejdere i massevis i studiestarts månederne og det gør især ondt, da alle vores medarbejdere tager lang tid om at blive erstattet.

Samtidig skal vi andre løbe stærkere, da der nu er et kæmpe hul i geledderne, der hvor de unge kræfter skulle have været.

Jeg ser muligheder i at gøre konstabeluddannelsen til en erhvervsmæssig uddannelse.

Dette vil jeg mene er et kæmpe skridt i den helt rigtige retning, da det er vores alles ungdom.

De unge skal vi ikke udnytte, dem skal vi udvikle. De er din og min fremtid.

 De unge er ikke kun en patron i en revolver, men individer som vi skal behandle godt og give mulighed for videreuddannelse.

Det er meget sjældent at møde forældre der ikke vil det bedste for deres børn.

Vil du som forældre lade det gå usagt at dine børn ikke tager en uddannelse? Jeg vil i hvert fald ikke lade mine 2 drenge slippe igennem tilværelsen uden en uddannelse. Jeg vil kæmpe med næb og klør for at de skal tage en uddannelse. Min frygt er dog at de ikke får mulighed for at tage den uddannelse de drømmer om eller udleve den drengedrøm de nu måtte have i forsvaret.

Vil en erhvervsuddannelse være svaret på alle forsvarets fastholdelses problemer?  Nej!

Men det vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning. Fremtiden vil være mere åben og ikke snæversynet som det nuværende forlig lægger op til.

Vil det bliver svært at lave Konstabeluddannelsen om til en erhvervsuddannelse? Ja!

Man skal kravle før man kan gå, men det er ikke umuligt. Er der nogen der kan få det til at fungere, så er det forsvaret, den mest omstillingsparate institution jeg kender! Prøv at tænke tanken. Hvad skal der til for at det lykkes, at gøre konstabeluddannelsen til en Erhvervsuddannelse.Man skal finde løsninger, ikke begrænsninger.

Med udgangen af 2017 skal der laves et nyt forlig.

Så kære politikere. Hjælp os.Det vil klæde jer at give forsvaret og deres kommende medarbejdere ressourcerne og dermed mulighederne for en erhvervsuddannelse og deraf skabe en god fælles fremtid. Forsvaret mangler den mulighed nu.

 

#soldatEUD

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer