Venstre svigter kontanthjælpsmodtagere

Min veninde Mia er skizofren. Vi ser ikke hinanden så tit, da vi bor langt fra hinanden. Sidst jeg besøgte Mia, var hun i et rigtig sort hul i sit liv. Jeg var på weekendbesøg. Det meste af weekenden brugte hun på at sove. Lørdag aften sad vi på hendes seng og så film. Mia lå med hovedet på mit skød og sagde pludselig til mig. ”Heidi. Jeg har ikke taget min medicin i to måneder.” Jeg kan huske, at jeg kiggede ind i hendes store brune øjne. I hendes øjne så jeg tomhed og uendelig meget smerte. ”Hvorfor har du ikke taget din medicin?” spurgte jeg hende. ”Jeg har simpelthen ikke råd.” Svarede hun.

Da jeg tog hjem om søndagen, havde jeg allermest bare lyst til at tage hende med hjem og aldrig nogensinde slippe hende igen.

Venstre har lige betalt en masse penge for, at der kan hænge reklameskilte rundt om i Danmark. Hvor de siger, at vi skal skære i kontanthjælpen. De mener at 454.215kr om året i kontanthjælp og andre ydelser, er meget for en familie med to voksne og tre børn. Nordea har regnet ud, at det giver dem et rådighedsbeløb på 1600kr om måneden. Venstre mener dette beløb giver et liv i luksus, og at flere i fremtiden skal arbejde for velfærden, men jeg har en veninde på kontanthjælp. Hun lever bestemt ikke det fede liv.

Jeg bliver så vred, når Venstre siger at mennesker på kontanthjælp får for meget i økonomisk ydelse. Venstre får det til at fremstå, som om disse mennesker lever et luksusliv. Jeg kender mange på kontanthjælp. De lever bestemt ikke et luksusliv. De kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Min veninde levede bestemt heller ikke et luksusliv. Hun havde ikke engang råd til at købe sin livsvigtige medicin. Hvad sker der, når man ikke tager sin medicin? Så bliver man som regel indlagt. Det skete også for min veninde og hun endte i virkeligheden med at koste samfundet endnu flere penge, end hvis man havde hjulpet hende, så hun økonomisk havde haft råd til sin medicin.

Jeg ser to store problemer i, at Venstre vil skære i kontanthjælpen. For det første: Et moralsk problem, hvor man fratager disse mennesker på kontanthjælp, deres værdighed. Mange af dem kan ikke kæmpe for deres egen sag. Når min veninde skal vende hver en krone for at få dagligdagen til at slå til, er hun nødt til at prioritere mellem medicin eller ikke medicin. For det andet ser jeg et samfunds økonomisk problem. Det bliver simpelthen dyrere for samfundet, at min veninde ikke har råd til sin medicin. Så skal hun indlægges. Sengepladsen koster penge. Psykiateren koster penge og den medicin hun får, mens hun er indlagt, koster penge. Jo mere vi svigter vores medmennesker, jo mere kommer de til at koste i sidste ende.

Kommentarer