Vær’ dog stolt, kære kollega!

Jeg er pædagogisk assistent elev og jeg er super stolt af det. Men da jeg startede i min første praktik, blev virkeligheden en anden.

En skøn og varm sommerdag sidder vi og holder personalemøde – alle er samlet. Inklusiv mig og de to pædagogstuderende. Da vi taler om normeringer så siger min kollega; ”ja lige nu har vi to pædagogstuderende”. Hov, hvor blev jeg af? Hvorfor nævnte hun ikke mig? Har hun glemt mig? Var det en fejl? Er jeg bare ikke noget værd? Alle snakker videre, men jeg hører ikke mere. Jeg prøver at samle mod til at sige noget.

Pludselig hører jeg mig selv sige; ”vi er da tre elever! For jeg er jo også elev”. Alle kigger på mig og siger ikke noget. Min kollega som mener vi kun har to elever siger; ”Dig har vi jo bare som ekstra”.

Jeg sidder helt stille og får ondt i maven, alt i mig fryser og mine tanker flyver rundt. Jeg bliver på samme tid vred og ked af det og føler mig intet værd. Hvis jeg ikke engang bliver regnet med, som en elev på min praktikplads – hvordan bliver det så når jeg er færdiguddannet? Skulle jeg bare have fortsat mit arbejde som pædagogmedhjælper? Er min uddannelse som pædagogisk assistent så lige meget? Det er ikke fordi jeg ikke er stolt af mit fag. For det er jeg.

Jeg ved at min faglighed gør en forskel, min viden om børnenes udvikling og læring er med til at hjælpe mig i min hverdag til at forstå børn og deres problematikker. Jeg har arbejdet meget med en dreng i min første praktik som var meget aggressiv og ud-afreagerende over for andre børn. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at han bare var en møgunge, som ikke kunne med de andre børn. Men på grund af min faglige viden fandt jeg frem til, at det skyldes, at de andre børn havde svært ved, at tolke ham når han prøvede at forklare noget. Og derfor blev denne lille dreng meget frustreret og reagerede i afmagt og slog de andre. Det er netop igennem min faglige viden, at jeg bliv opmærksom på problemet. Derfor kunne jeg hjælpe denne lille dreng med, at blive stærkere i samværet med andre.

Jeg synes at vi pædagogiske assistenter skal være stolte af vores fag. Vi gør en kæmpe forskel for fremtidens Danmark, nemlig børnene. Og vi gør et stort stykke arbejde inden for det offentlige. Vi passer på Danmarks fremtid og lærer dem at fungere i vores samfund og i fælleskabet. Det skal vi være stolte af.

Så kære kollega vær’ stolt af at du er pædagogisk assistent. For du er lige så meget værd som alle andre inden for pædagogfeltet. Kun ved at stå sammen kan vi gøre en forskel.

 

Angelika Westerberg

Kommentarer