Unge skal tale om arbejdsforhold.

Mange unge bliver snydt af deres arbejdsgiver. Enten så er det pauserne, vægten af de kasser der skal løftes, eller det at de unge selv skal finde afløser når de er syge som den er gal med. Faktisk så er der utrolig mange ting der ikke foregår efter bogen. Men vi bliver nødt til at se på hvorfor, og hvordan vi løser det.

Da jeg som helt ung arbejdede i Netto, kan jeg tydeligt huske, at vi af og til kun var to på arbejde. Mig og en ”lukker” altså en over 18, der stod for at lukke butikken. Det vil sige når den ene holdt pause, for at spise aftensmad, sad den anden og svedte ude i kassen. Men det betød også at hvis køen blev for lang, så måtte man afbryde sin pause for at ”køre køen i bund”.

Jeg skal ærligt indrømme, at på det tidspunkt tænkte jeg ikke videre over det. Mig og mine kollegaer talte ikke rigtig om hvor træls det i virkeligheden var. Det er ikke det eneste eksempel jeg kan Komme i tanke om, hvor en god snak med kollegaerne formentlig havde ført til en eller anden form for handlingsfællesskab, som kunne skabe en forandring. Sagerne kunne hobe sig op hos fagforeningen, alt lige fra ingen pauser, til ingen kontrakter.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor taler vi ikke med hinanden om de arbejdsforhold vi befinder os i?

Jeg mener at der er to 2 grundlæggende årsager til dette;

Det er et tabu at tale om løn.

Hvis man ser på de ældre generationer i Danmark, er der blandt unge langt fra tidligere tiders kultur som opfordrede til åbenhed omkring løn og ansættelsesvilkår. Arbejdsgiverne har formået at skabe nogle strukturer som sørger for at der er en grundlæggende frygt for at stå i den situation, hvor man taler med kollegaen om løn, og hvor man finder ud af at man tjener mere end kollegaen, eller omvendt. Men det er jo langt fra en dårlig situation at stå i. Hvis det forholder sig sådan, bliver man nødt til at handle i fællesskab og sikre at alle på arbejdspladserne, får samme løn for samme arbejde.

Manglende viden om faglige rettigheder blandt unge.

Det er ikke svært at nå frem til den konklusion at det ikke er mange unge der render rundt med særoverenskomsten fra deres fritidsjob, under armen. Det syntes jeg som sådan heller ikke er nødvendigt. Jeg synes dog at det er helt essentielt, at vi som samfund sikrer at unge står i en bedre situation end nu, når de tager de første spæde skridt ud på det store, og til tider farlige, arbejdsmarked.

 

Det er mange måder vi kan hjælpe dette problem til livs. For det første vil jeg sige at der ligger et kæmpe ansvar hos forældre om, at oplyse om hvad en rigtig fagforening er, og om vigtigheden af at være organiseret i en. For det andet er det også ufatteligt vigtigt, at forældre ikke får tanken ”det er jo bare et fritidsjob, alle har jo oplevet en dårlig chef”. Til forældre der kan nikke genkendende til den sætning kan jeg kun sige at svaret er NEJ, og at det også er deres ansvar at sikre deres børn en god start på arbejdsmarkedet. For det tredje er jeg overbevist om at en stor del af bolden ligger hos den danske folkeskole, som i højere grad burde være opgaven voksen, og understøtte det enorme behov der er for undervisning i faglige rettigheder, og i hvad en rigtig fagforening er.

Men det ser ikke helt sort ud. Den fagbevægelse som det er så essentielt at de unge kender til, er de seneste år blevet helt exceptionelt gode til at få fat i de unge. F.eks. Jobpatruljen som er HK og 3Fs store nationale oplysningskampagne, hvor man i år talte med i alt 3081 unge mennesker i de sommeruger hvor kampagnen kører. Jobpatruljen har også lavet indsats hvor man tager ud til folkeskoler, og underviser i faglige forhold.

Men selv om fagbevægelsen gør et fantastisk stykke arbejde på området, kommer her tre råd til hvordan vi sikrer unge en god start på arbejdslivet:

-Forældre lære at tale med deres børn om arbejdsforhold, og rigtige fagforeninger.

-Unge skal lære at tale med kollegaerne arbejdsforholdene på arbejdspladsen

-Folkeskolen skal i højere grad løfte opgaven, om oplysning af de unge om arbejdsmarkedet og derunder faglige forhold.

 

Nu skal vi bare i gang!

 

Kommentarer