Undskyld, men må jeg ikke nok få lov at betale skat i Danmark?

Hvem skulle have troet, at man som dansk statsborger og bosat i Danmark kunne være skattepligtig i et andet land end her – i mine kolleger og mit tilfælde er det dog anderledes.

Jeg flyver som cabin attendant hos Air Greenland – en virksomhed der er stationeret i Grønland, men ejet af næsten lige dele SAS, den danske stat og Grønlands Selvstyre. Selskabet kalder sig dog stadig grønlandsk. Jeg har fast base og bopæl i Danmark, alligevel betaler jeg min skat til Grønland, men giver det mening, og er det rimeligt at være ringere stillet end resten af Danmarks befolkning kunne man spørge sig selv?

Svaret vi ansatte får igen og igen er: Den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale – nærmere bestemt dette tillæg: Artikel 15, stk 2 affattes således:Uanset stk 1 kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet ombord på dansk eller grønlandsk skib kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er bosat. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kan beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.”Altså en speciallov der kun rammer mine kolleger og jeg!

At betale skat til Grønland – i mit tilfælde Nuuk kommune – betyder, at jeg ikke har noget fradrag i Danmark, men kun et fast grønlandsk fradrag. Trækprocenten i Nuuk er lige pt 42% og det faste månedlige fradrag er 4083 kr og endda lidt mindre, end fradraget for faste beboere i kommunen. Medicin og tandlæge er gratis i Grønland, men naturligvis ikke for mig på denne skatteaftale.

I Danmark har vi muligheden for trække renter, befordring, fagforening, pension etc. fra på skattekortet – dette er ikke en mulighed i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale til gengæld er nogen – det er her hvor ingen, og vist heller ikke skat selv, har forstået hvem – fritaget fra at betale AM-bidrag til Danmark.Hvis din løn ligger i den høje ende af skalaen, skal det så lige påpeges, at man stadig skylder for topskat i Danmark, for i bund og grund får man jo, med denne aftale, kun et nedslag i den danske skat og ikke en fritagelse.

Ja, det er forvirrende og tungt fordøjeligt, men det er de problematikker mine kolleger og jeg kæmper med hver evigt eneste år. Ingen ved rigtig hvorfor en kollega får penge tilbage i skat, mens en anden skal betale, og ofte er vi nødt til at få en revisor til at lave det, som burde være en simpel selvangivelse. Hjælp at hente er der heller ikke meget af, da stort set ingen hos SKAT ved noget om netop denne aftale og ligner spørgsmålstegn, når man henvender sig til dem – alle kaster ansvaret fra sig og ingen har klare svar.

Det komiske er næsten, at dette afsnit i loven kun gælder og er til gene for de omkring 50 ansatte som flyver på atlantruten mellem Danmark og Grønland, men åbenbart er vi så vigtige for den samlede skatte-pulje i Nuuk kommune, at de ikke vil “slippe” os til skattefar i Danmark!

Netop mit tilfælde handler dog ikke om lønpres og omgåelse af skattereglerne, som så mange andre flyselskaber prøver på i branchen for tiden, men om en lokumsaftale, der er indgået politisk, og som ingen pludselig vil røre ved, på trods af, at vi ansatte har haft fat i både firmaet og politikerne for at få ændret omstændighederne.

Danmark har et af verdens højeste skattetryk – alligevel ville jeg med glæde betale min skat, hvis det i det mindste, kunne være til det velfærdssamfund jeg lever og ånder i, og på lige vilkår med resten af befolkningen.

 

Kommentarer