Undervisningsministeriets talmagi pisser på de lærepladssøgende

11063222_445154778974319_763461620_n

Undervisningsministeriet har i den her uge været ude og offentliggøre en ny model for hvordan man opgøre lærepladssøgende. En ny model der er det rene valgstunt fra regeringens side. Man har valgt at udelukke alle dem der er i skolepraktik og alle dem der går på grundforløb fra statistikken. Men sandheden er at det er ren talmagi og rendyrket manipulation fra ministeriets side. Man nedgøre alle de unge mennesker der hver dag kæmper for at få sig en læreplads.

Skolepraktikeleven er ved lov praktikpladssøgende

I Danmark har vi ifølge 6.970 skolepraktikelever. De er desværre ikke talt med i statistikken om lærepladsmanglen. På trods af at der i erhvervsuddannelsesloven bliver pålagt at være aktivt lærepladssøgende. Hvis erhvervsuddannelsesloven som udmyntes af undervisningsministeriet pålægger elever at være aktivt lærepladssøgende, hvorfor er de så ikke aktivt lærepladssøgende når selv samme ministerium skal opgøre antallet? Det her eksempel er endnu et eksempel på at politikerne ikke tager vores problemer seriøst men vi kun er en del af de fine taler på Christiansborg men handlingen skal vi langt efter.

Grundforløbselever uden læreplads mangler ikke læreplads

Undervisningsministeriet har valgt at fjerne grundforløbselever fra statistikkerne. Hvorfor? Grundforløbseleverne skal efter endt grundforløb ud til en mester og være i lære! Vi anerkende ikke lærepladsproblematikken hvis vi hopper over dem der stadig er på skoleforløb. 3.194 grundforløbselever har ifølge undervisningsministeriets tal registeret sig som lærepladssøgende. Men ministeriet vil ikke tælle dem med når de opgør tallene.

Her er det rigtige regnestykke:
Lærepladssøgende elever under grundforløb: 3.194
lærepladssøgende elever med afsluttet grundforløb: 2.772
Elever I Skolepraktik: 6.970
Antal manglende lærepladser: 12.936

Undervisningsministeriet har præsenteret en ny model. Jeg siger NEJ TAK! I Pisser på alle de elever der står fast i kæmpe problemer med at gennemføre deres uddannelse, når i ikke vil tælle dem med i jeres statistik! De elever har også ret til at blive hørt. De forsvinder ikke bare fordi at man i undervisningsministeriet vil pynte på tallene. Hvis man sammenlægger tal fra undervisningsministeriet så er praktikpladsmanglen på 12.936 elever der er mangler en praktikplads. Det er det tal vi burde forholde os til. Og ikke ministeriets grove manipulation og talmagi!

Kommentarer