Tør du sige til mit åbne ansigt at jeg ikke er min løn værd?

Mens andre holder ferie er sommeren den periode hvor tjenere, hotelansatte og  lufthavnsportører har rigtig travlt. Det samme gælder mit job. I gaderenholdelsen er der højsæson i sommerperioden. Det er svært at nå at tømme skraldespandene inden de er fyldt op igen. Eller holde rent på gader og pladser inden vores fællesarealer igen er fuldt med sommerglade mennesker. Det er dejligt at byen bliver brugt af beboere og turister, men det er klart at det giver os der rydder op, mere at lave.

Sommeren er også kendt for tynd nyhedsdækning, og aviserne leder med lys og lygte efter historier at fylde spalterne med. Dagbladet Børsen har valgt selv at gøre noget ved det og har lavet en rundspørge til landets borgmestre. Borgmestrene spørges om de forventer at udlicitere mere de kommende fire år end de foregående fire år.

Svaret er nedslående. Tre ud af fire har tænkt sig at udlicitere flere opgaver. Ifølge Børsens rundspørge begrunder Borgmestrene deres udliciteringsiver med et ønske om at spare penge.

Man kunne, af Børsen, få det indtryk at udlicitering er en magisk trylleformular som vupti skaffer flere kroner i kommunekassen, men det er naivt at tro. Når de private firmaer, nogen gange, kan udføre opgaverne billigere, skyldes det ikke at privatansatte er bedre til at gøre rent, passe børn eller feje gade. Det skyldes at de private firmaer enten giver en dårligere løn og dårligere arbejdsvilkår til de ansatte, eller leverer en dårligere service til borgerne.

På borgmesterkontorerne ved man godt at besparelserne kommer fra løn- og arbejdsvilkår eller dårligere service men man er ikke meget for at stå ved det. De gemmer forringelserne bag mange flotte ord som effektivisering, optimering og modernisering men det de i virkeligheden siger er at jeg som offentligt ansat ikke har fortjent den løn jeg får.

Men kære borgmester, er jeg ikke min løn værd når jeg møder kl. 6 søndag morgen for at gøre byen ren og pæn inden du skal ned og spise brunch? Når jeg finder den taske som din datter har glemt på vej hjem fra byen. Når jeg tømmer den skraldespand som din søn pissede i efter han havde været i byen og fejre sin studenterhue. Er jeg så ikke min løn værd? Jo, det synes jeg faktisk jeg er!

Hvis du er enig med mig må du tage konsekvensen og droppe udliciteringerne. Hvis du er uenig kunne du – i det mindste – vise mig og andre offentligt ansatte den respekt, at du siger det du tænker, til vores åbne ansigt: du synes ikke vi er vores løn værd.