The people don’t know their true power

Jeg er i dag en stor mand, fordi jeg er med i noget stort. Jeg er en kæmpe motherfucker, som ingen skal pisse på. Jeg er med i en af arbejderklassens største bastioner. Jeg er HAVNEARBEJDER og jeg er fandme stolt. Vi står sammen, vi har altid vist kapitalister, liberalisterne at vi ikke finder os i deres grådighed både nationalt, som internationalt. Jeg er ikke stolt over jeg arbejder i Copenhagen,Malmø port,  jeg er glad for det, det er et godt job, det hersker ingen tvivl om. Godt fordi, der er harmoni, og harmoni, fordi vi kender hinandens styrker.

Men jeg er stolt fordi jeg er med i et fællesskab, der stadig har styrken. Vores fællesskab har hele tiden kendt vigtigheden af, samlet står vi stærkere, vi er en faggruppe der har været på skrub, medlemsmæssigt i mange år, ikke pga. arrangementet er blevet mindre, men fordi vi lever i et teknologisk samfund ”fair nok” havnearbejderne følger med, teknologien kan vi ikke bremse, men vi kan bremse arbejdsgivernes grådighed ved at kigge ud i verden.

Vi kan blive multinationale akkurat som multinationale virksomheder. Så i dag står jeg i et Multinationalt faglig fællesskab. Og jeg er en stolt mand fordi jeg har tilliden fra de 95 kollegaer, der bakker mig op og har valgt mig som deres repræsentant. Denne styrke har vi alle på vores arbejdspladser. Vi ved i har det! For vi har det! Find det inde i jer, det ligger i os alle, det er nedarvede instinkter, vi er flokdyr. Vi baskede heller ikke mammutterne og sabeltigere ned, alene for 20.000 år siden.