Tag ansvar for de unge på arbejdsmarkedet

I år er jeg, igen, ude og køre jobpatrulje, som jeg efterhånden har gjort i en del år, og igen bliver jeg bekræftet i hvor vigtig kampagnen faktisk er.

Da jeg som 15 årig stod bag disken på den lokale tank, var det ikke alt der var helt efter bogen. Faktisk var det ikke særligt meget, så jeg kunne godt bruge at Jobpatruljen havde kigget forbi, og oplyst mig om hvordan arbejdsmarkedet hang sammen. og sådan har mange unge det. Men sådan burde det ikke være, faktisk burde det være omvendt, der burde være så godt styr på de unges arbejdsforhold, at Jobpatruljens arbejde slet ikke er nødvendigt.

Når vi kører Jobpatruljen, har vi et spørgeskema, som vi arbejder ud fra, det skema kommer bredt rundt om de rettigheder, som de unge har, så som, hvor meget må du løfte og skal du selv finde en afløser når du er syg. Især de spørgsmål synes jeg at svarene er ekstra foruroligende ved. De unge ved ofte ikke hvor meget de må løfte, hvilket er virksomhedens ansvar at oplære dem i, de gør det bare ofte ikke. Men endnu værre er det, når de unge selv skal finde en afløser når de er syge. Jeg har selv oplevet på mange af de forskellige fritidsjobs, jeg har haft, at jeg selv skulle finde en afløser, når jeg var syg. Det betød at man lå derhjemme i sin dårligskab og skulle fokusere på at finde en afløser til en lørdagsvagt, istedet for at koncentrere sig om at blive rask til skolen om mandagen. Det er ikke i orden, og jeg syntes at det er på tide at virksomhederne strammer op, og lever op til deres ansvar, som er at sikre en god start på arbejdsmarkedet for de unge.

Kommentarer