Stop truslen mod den danske model!

Jeg oplever i dagens Danmark en skræmmende tendens, hvor man fra politisk side i stigende grad vælger at skubbe de danske fagforeninger ud på sidelinjen, og dermed ignorere stemmerne fra størstedelen af det danske arbejdsmarked.

Det får mig til at frygte for Danmarks fremtid, når jeg hører, at regering, regioner og kommuner har valgt at ville svare igen på en evt. strejke ved at sætte hele Danmark i stå med en næsten total lockout indenfor den offentlige sektor. Dermed begynder der at tegne sig et billede, som unægtelig ligner det vi så tilbage i 2013 med lærer-lockouten. For ved at bekendtgøre en så omfattende lockout ved vi, at der ikke vil gå lang tid før regeringen føler sig nødsaget til at skride til handling og sætte en stopper for konflikten ved lovindgreb. Hvis det sker, får regeringen endnu engang sin vilje, og arbejderne får ingenting. Jeg opfatter den slags trusler som manglende respekt overfor de danske arbejderes rettigheder og fagforeninger. Jeg ser det som en reel trussel mod den danske model.

Hvordan kan vi udvikle vores arbejdsmarked i en positiv retning, hvis rammevilkårene i overenskomstforhandlingerne fremover bliver, at hvis fagforeningerne fremsætter krav, skubber man dem bare ud af spillet, så regeringen via lovgivning kan fastsætte de nye rammer på arbejdsmarkedet alene? Kan vi acceptere, at fremtidens overenskomstforhandlinger bliver at arbejdsgiverne dikterer deres krav? Og hvis ikke fagforeningerne accepterer, bliver det trukket ned over hovedet på deres medlemmer alligevel. Kan vi overhovedet fortsætte med at kalde det forhandlinger, hvis den ene part sidder med al magten?

Og hvor galt kan det egentlig gå, hvis vores fagforeninger ender med at stå magtesløse på sidelinjen, mens der bliver taget stilling til deres medlemmers fremtid?
Her kan jeg passende kaste et blik på min egen branche. For det er langt fra første gang, at politikere vælger at lave tiltag som efterlader fagforeningerne magtesløse. Indenfor søfart skete det allerede for 30 år siden med indførelsen af DIS.

DIS står for Dansk Internationalt Skibsregister. Det blev indført for, at rederierne skulle blive ved med at have deres skibe under dansk flag. Der er en række klare økonomiske fordele for rederierne ved DIS. Heriblandt har rederierne med DIS fået mulighed for at ansætte søfolk udenfor danske overenskomster. De udenlandske søfolk kan i stedet ansættes på deres egne lokale overenskomster. Dvs. at filippinske søfolk er dækket af en filippinsk overenskomst, hvilket naturligvis er billigere for rederierne end en dansk overenskomst.

Ved indførelsen af DIS lod man derved rederierne holde øksen over hovedet på fagforeningerne. For de steder hvor man fortsat har danske søfolk på DIS-skibe, står fagforeningerne overfor truslen om fyringer af deres medlemmer, hvis ikke de går med til rederiernes ønsker. Og det viser sig naturligvis i resultatet af ’forhandlingerne’, som eksempelvis ved indgåelsen af en ‘nødoverenskomst’ hos Esvagt, som resulterede i en lønnedgang på 15%.

Jeg håber, at vi kan få stoppet denne tendens i at udvikle sig på resten af det danske arbejdsmarked. For det vil efter min mening blive en ren katastrofe for det danske samfund, hvis den sidste lille del af magten bliver taget fra de danske fagforeninger og alle deres medlemmer på det danske arbejdsmarked.

Jeg synes det er på tide, at politikerne husker, at de er valgt som repræsentanter for det danske folk, og begynder at lytte til de stemmer, som forsøger at råbe dem op ude fra arbejdsmarkedet. Begynd nu at udvise respekt for vores arbejde, vores rettigheder og vores fagforeninger!

Kommentarer