Stop ansættelserne af uduelige akademikere

Vi ser det mere og mere. I det private. I det offentlige. Flere og flere opslåede HK-jobs bliver besat af nyuddannede kandidater fra Universiteterne. Hvorfor vælger ledelserne at ansætte mennesker, der ikke er uddannet til at varetage jobbet, når der står tusindvis af kontorassistenter klar til at tage over?

Det undrer mig at akademikerne søger – og siger ja til – et HK-job, men også at ledelsen bevidst vælger at ansætte dem. Det rammer mig. Både på min faglighed, men også på mit fag. Akademikere, der bliver ansat i HK-stillinger, identificerer ikke sig selv som værende HK’er. Og de vil ikke være medlem af fagforeningen, fordi deres fremtid ikke ligger i HK-regi. Det gør min til gengæld.

Når jeg er med til at lære Louise, der i sommers blev kandidat i religionssociologi, op, ser hun ikke sig selv som værende kontorassistent. Og jeg ved ærlig talt ikke, hvor længe jeg kan regne med at have hende som kollega. Louise har aldrig drømt om at være kontorassistent. Hun har kun taget jobbet, fordi det trods alt er bedre at være HK’er end at være på dagpenge.

Jeg er stolt af – og glad for – at være HK’er. Men når jeg får en kollega som Louise, der ikke har det på samme måde, går det ud over det gode samarbejde. Jeg vil ikke ses ned på, fordi jeg har taget et arbejde, jeg faktisk er uddannet til at varetage. Jeg vil ikke finde mig i, hun prøver at fortælle mig, hvordan jeg skal udføre mit job. Selvom hendes uddannelse nok er længere, er den ikke bedre. I hvert fald ikke, hvis man er ansat som kontorassistent.

Den omvendte situation ville aldrig ske. Jeg ville aldrig kunne få et job som for eksempel religionsforsker eller religionslærer som Louise. I min verden, er hun lige så lidt kvalificeret til at varetage mit arbejde, som jeg er til at varetage religionslærerjobbet. Louise er jo ikke uddannet til det job, hun er ansat til. Hvorfor kan det godt ske den ene vej – og ikke den anden? Hvad er det der gør det okay at ansætte en akademiker i en HK-stilling? Mit job er ikke lettere end en forskers – det er anderledes. Og alle jobs, uanset hvor, kræver oplæring: Nye systemer, nye bygninger, nye procedurer, nye regler og meget mere. Men en akademiker kan bare ikke erstatte en HK’er – ligesom en HK’er ikke kan erstatte en akademiker.

Så til alle de chefer, ledere og direktører: Vil I ikke godt overveje en ekstra gang, inden I ansætter akademikeren i HK-jobbet og om vedkommende virkelig er den mest kvalificerede? Jeg kan i hvert fald ikke finde et eneste godt argument for at ansætte en akademiker frem for en HK’er.

tekst+bill