Spasseren i klassen

Jeg er formegentligt en af de sidste generationer der kommer til at opleve velfærd som den man havde i 90érne og i 00érne. Det kan man se på at jeg som barn reelt set fik al den støtte jeg kunne ønske mig af velfærdssamfundet, og hver gang jeg faldt, blev jeg samlet op. Det er ikke den hverdag mine børn kommer til at vokse op i. De kommer til at se discount udgaven af det samfund som jeg er vokset op i, hvis der overhovedet kommer til at være noget velfærd tilbage.

Som barn blev jeg indlagt en måned på et hospital for at blive udredt med bl.a. ADHD. Det gjorde jeg fordi at jeg som barn havde pædagoger der var opmærksomme, og havde fagligheden i orden, så de havde mulighed for at guide mig i retning af en udredning. Udredningen resulterede i, at da jeg skulle starte i skole, var det på en skole for børn der havde brug for ekstra støtte, og plads. Da jeg så skulle til at gå i 9 klasse, var det plads og overskud i systemet til at se at jeg i virkeligheden havde brug for at komme i inklusion på en helt almindelig folkeskole. Her havde jeg mulighed for at slå vingerne ud, uden for det ultra trykke vakum som var skabt på min tidligere skole.

I dag er jeg helt overbevist om at hvis jeg ikke havde haft muligheden for at være omringet af lærere og pædagoger med den faglige ballast der skulle til, ville jeg formegentligt ikke være der hvor jeg er Idag. Og det er jeg både de fagligt, utroligt stærke, lærere og pædagoger evig taknemmelig for. Men jeg er også utroligt glad for at velfærden havde mulighed for at gøre det den skal bruges til, nemlig at samle folk op der har brug for en hånd, og guide dem den rigtige vej.

Når jeg tænker på alle de besparelser vi har set de seneste par år, og især når jeg læser den nuværende regerings 2025 plan, og finanslov bliver jeg utroligt skræmt. Det gør jeg fordi at jeg ved at der er tusinde vis at børn i Danmark som er præcis som jeg var, og som har brug for at der er et system som kan bære dem, og som kan agere sikkerhedsnet.

Man kan roligt sige at der ligger utroligt mange ting i regeringens seneste par udspil. Men en ting er sikkert. Det kommer til at gå ud over unge og de lavest stillede, og gavne dem der allerede er rige. Ift. Uddannelse og min historie om hvordan velfærden reddede mig, syntes jeg at der er flere aspekter der er bekymrende.

1.    Stor faglighed, og viden blandt velfærdsansatte.  Som du tydeligt kan læse har jeg i hele min barndom haft brug for højt uddannet personale som har haft den uddannelse som det kræver at hjælpe et barn som jeg var. Men det skræmmer mig enormt meget at nu hvor der bliver sparet på uddannelse, kan det jo reelt gå ud over f.eks. Lærere og pædagogers faglighed. Og dermed også dem de skal passe og lære når de er færdige.  En ting er at uddannelsesinstitutionerne bliver nød til at spare personale væk, og at det mulighvis kan komme til at gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Men de studerende bliver også mere og mere stresset. En af grundene til at det til enhver til vil være mit postulat er at SUen bliver omstruktureret, og mange næsten bliver nød til at have et fuldtidsjob, for at kunne overleve på SU.

2.    Handicap SU Idag er det muligt at få en handicap SU som kompensere for de unge der ikke har mulighed for at tage en uddannelse, mens de har et studiejob ved siden af. Regeringen har i et af de seneste udspil foreslået at handicap SUen sættes ned og omstruktureres. Det er ikke holdbart. Jeg forstår ikke hvordan Lars Løkke Rasmussen og resten af Venstres bjørnebande kan være så utroligt ignorante at de kan tro at det er vejen frem. Jeg tror nemlig på at uddannelse af midlet mod stort set alt. Hvis man har mulighed for at studere det man syntes er fantastisk, er det en kvalitet der ikke kan købes for penge, men den drøm vil Lars Løkke Rasmussen og Venstres bjørnebande smadre.

3.    Pension Nu skriver jeg tidligere at jeg har været heldig at vokse op i et samfund hvor man har prioriteret velfærd. Men med 2025 planen står det nu helt klart at jeg ikke kommer til at have en alderdom emmer af velfærdssamfund på samme måde.  Jeg kommer til at gå på pension når jeg er over 70 år gammel, og kommer formegentligt til at møde et så mørbanket system af jeg selv skal betale for at få nogen som helst form for ældrepleje.

Jeg har aldrig været nogen særlig stor fan af Venstre og deres politik, men hvis jeg skal være helt ærligt troede jeg aldrig at vi ville se en plan som er så aggressiv som 2025 er. Faktisk syntes jeg at det er direkte utrygt  at der lige nu sidder ministre fra venstre i alle ministerier. Det er det fordi at en minister i mit hoved skal gå op i de borgere de i virkeligheden alle arbejder for, men når man ser på den politik der bliver ført er de jo åbenlyst pisse ligeglade med borgere som ikke har lommen fuld af guld.  Men nu skal der handles! Det kan ikke passe at vi skal sidde og glo stille til imens Venstres bjørnebande smadre den velfærd som jeg, og vi alle er så stolte af i Danmark.

Derfor giver jeg dig her en lyn guide til hvad du kan gøre:

Mød op til demonstration D. 13 oktober i København, Odense, Aarhus og Aalborg med uddannelsesalliancen