Spar på besparelserne og invester i velfærden!

UdklipJeg er elev og er i øjeblikket i gang med uddannelsen ”Kontorelev i Offentlig Administration”. Samtidig er jeg tilskuer til mine kollegaers daglige arbejdspres og vidne til hvilke konsekvenser det kan have, når en afdeling bliver ramt af konstante besparelser.

 

Lige for tiden er Sanne ramt af stress. Arbejdspresset blev for hårdt, og hun kunne ikke holde ud, at hun ikke kunne opretholde den gode service og samtidig nå dagligdagens opgaver. Vi ved ikke hvor længe hun er sygemeldt, men mens hun er væk skal hendes opgaver også løses.

Jeg sidder i afdeling med nogle fantastiske kollegaer som sætter en stor ære i deres arbejde. De yder en fantastisk service – og fokuserer på den gode borgerservice.

Jeg kan mærke deres frustrationer over, at der bare ikke er nok minutter på en time og ikke nok timer på en arbejdsdag. De møder stressede på arbejde, går pressede til frokost og når de har fri forlader arbejdspladsen velvidende om at dagen i morgen bliver ligesådan. Alligevel gør de en kæmpe indsats for at opretholde velfærden og være de hænder som skal hjælpe vores borgere.

Men hvad er det værd, hvis de går stressede og frustrerede hjem fra arbejde, fordi de igen ikke synes at de løftede deres opgaver som der forventes, fordi de mangler tid og hænder?

Jeg undrer mig! 

Er tankegangen at vi alle ‘bare’ skal løbe hurtigere og hurtigere for at nå de opgaver vi bliver stillet! Kravene bliver højere og forventningerne større, men ressourcerne følger ikke altid med.

Måske der i stedet skulle investeres i de offentlige ansatte.

Der bliver konstant sparet på de hænder som skal løfte opgaverne. Og det går blandt andet ud over dem, som hele deres liv har arbejdet for at holde Danmark sammen og som nu har brug for vores hjælp, eller dem som er den nye arbejdskraft på arbejdsmarkedet: nemlig borgerne.

Vi bliver konstant presset i den offentlige sektor af de mange besparelser og det er ikke i orden. Det går ikke kun ud over os, men også sygeplejerskerne, lærerne, pædagogerne, SOSU’erne og ikke mindst vores borgere, gamle som unge.

Anerkend os!

 Så Kære Christiansborg, vil I ikke være søde at se os som en kæmpe ressource og lad være med at slide os op før tid? Lad være med at beregne verdenen ud fra diverse tal i et regneark – men beregn den ud fra erfaringer og følelser!

Det er os der er ‘på gulvet’ og der er os som dagligt yder en kæmpe indsats for at hjælpe hinanden. Vi arbejder hårdt for at opretholde den danske velfærd, så hjælp os ved at give os ressourcerne til det!