something is rotten in the state of Denmark

Det bliver jeg nok nødt til at give William Shakespeare ret i……..

Det er for mig chokerende at jeg som enkeltperson, nu for anden gang i løbet af et år har været ansat hos en underentreprenør der er underlagt den Danske stat, men som ikke overholder gældende Danske love og regler eller har en gældende overenskomst

Først LM gruppen aps,  der var underlagt bane Danmark der er statsejet, og senere Trevi Foundations der er underlagt Metroselskabet der er statsejet.

Tilsyneladende er disse statsejede firmaer fuldstændigt ligeglade med at vores skattekroner bliver brugt til at træde arbejderne under fode, kun med det ene formål at tjene flere og flere penge til dem selv.

Man kan da sige at kontrollen af de forskellige underentreprenører er ekstremt mangelfuld , Eller er det ude af syne ude af sind ?

Det er ikke i orden at vi som skatteborgere i Danmark skal finansierer selskaber som overtræder de samme regler som vi andre skal overholde.

Men den slutter slet ikke her, Alle kommuner i Danmark underbetaler plejeforældre i en sådan grad at alt hvad vi har hørt om underbetaling/løndumpning før blegner ved siden af.

Et eksempel er 105 timer om ugen til en månedsløn der hedder 22400 kr. før skat ! regn lidt på den

Samtidigt har forsvaret så åbenbart indgået en aftale med DSV (Dansk sammenslutning af vognmænd) om transport af tropper til Afghanistan, de har så hyret det Litauiske flyselskab small planet airlines der lønner deres piloter med 11 kr. i timen.

Set fra mit synspunkt er det åbenbart helt almindeligt i staten at gøre brug af underentreprenører der ikke overholder de gældende regler i danmark !

Hvorfor gør politikerne ikke noget???

VÅGN NU OP !