“Søren Pind, vi vil have kvaliteten tilbage på vores uddannelser!”

På erhvervsakademiet har jeg min hverdag, hvor jeg studerer fødevareteknologi. Jeg oplevede i mit praktikforløb i foråret, at mangle essentielle elementer i uddannelsen. Det skabte frustrationer hos mine kollegaer i den kvalitetsafdeling jeg arbejdede i. Sådan en afdeling har til opgave at styre kvaliteten og rette ind efter gældende lovgivning. Det er folk i hvide kitler, briller på næsetippen og mennesker med en smule angst for bakterier. Kan huske at en kollega stolt fortalte mig at hendes næse kan lugte forskel på salmonella, E.coli og andre sygedomsfremkaldende bakterier i fødevare. Hun er fødevaresikkerhedens narkohund! Problemet var bare at jeg ingen tilstrækkelig undervisning havde fået i navigering i paragraffer og bekendtgørelser. Jeg følte ikke jeg kunne leve op til min uddannelse, og det frustrerede mig. Der kunne jeg på min første dag i praktik, stå med nok så fin en værktøjskasse. Jeg var klar til at løse de udfordringer som min uddannelse havde beredt mig på. -Troede jeg!

Den virkelighed jeg mødte gav mig en mavepuster og satte en klovnenæse på mig. Jeg husker det som at være pinligt og enorm ydmygende, at noget der er så essentielt i min uddannelse, simplethen var nedprioriteret i sådan en grad at det var forsvundet. Derefter kunne jeg mærke at arbejdsopgaverne jeg fik, blev mere simple og mange af dem vil kunne løses af ufaglærte.

Jeg kan i den grad mærke effekten af fremdriftsreformen. Effekten føles mest af alt som at have sko på der er strammer og er for små. Det gør at man føler sig utilpas og mister lysten til at gå videre. Den var den fremdriftsreform, der skal kvalificerer den faglige arbejdsstyrke som man tidligere har gjort, men nu på kortere tid. Det betyder at relevante dele og elementer i uddannelsen er taget ud, for at kunne nå pensumet på den nye normerede tid på to år. Uddannelsen blev delt op i fire specialer, og man vælger at specialiserer inden for et konkret område. Arbejdsgiverne forventer af os studerende, at vi kan det samme som de selv kunne, da de tog den samme uddannelse som tog 3,5 år. -Det kan vi bare ikke!

Reformen har gjort at jeg og andre fra mit studie, ikke føler os klar til arbejdsmarkedet. Den viden jeg stod og manglede for at kunne løse de opgaver jeg burde, kan bygges ovenpå som en professionsbachelor med 1,5 år. Det betyder at når jeg dimitterer i juni, har jeg søgt ind på denne overbygning. Det har jeg gjort fordi at jeg føler at jeg ikke har den tilstrækkelig viden, der skal til for at kunne besidde det job jeg er ved at uddanne mig til. Vi må søge optagelse på endnu et studie, med risiko for ikke at blive optaget. Vi skal ud i endnu en jagt om en praktikplads, som er en hård og uretfærdig kamp.

Ja ja, det er efterhånden længe siden at reformen blev vedtaget i folketinget og der har været skift i Uddannelsesministeriet siden hen. Problematikken omkring at få de studerende hurtigere igennem et studie er sandsynligvis blevet mindre. Med sig halter kvaliteten i en voldsom forringelse. Den fødevare vi alle indtager og giver vores børn og ældre. er kvalitetsvurderet af en tynd udannelse der gambler med fødevaresikkerheden.

Søren Pind, vi vil have kvaliteten tilbage på vores uddannelser! Så vi kan leverer danmark en sikker fødevare, som vi alle i god tro kan indtage. Når vi alligevel ser bort fra fremdriftsreformen og bruger 3,5 år på at blive klar til vores job. Så synes jeg at reformen besværliggører mig i at blive den bedste fødevareteknolog jeg kan blive.

Kommentarer