Skruen er strammet for hårdt.

6For ikke længe siden fik jeg fjernet min galdeblære. Operationen gik ganske fint, bortset fra et lidt længere ophold efter operation end tiltænkt. Jeg blev på alle måder behandlet rigtig godt. Min erfaring med sundhedsvæsnet er meget positiv.

Samtidig med jeg lå indlagt, lå min farmor på samme sygehus. Hun har været indlagt flere gange inden for en kortere periode, men når alderen har rundet de 79, og kroppen er nedslidt grundet et langt og hårdt arbejdsliv, så er det nok ikke helt unaturligt.

En aften efter aftensmad, skulle hun på toilettet. Hun bliver hjulpet derud af en sygeplejerske, som derefter går ud, for at nå noget andet, imens min farmor bliver færdig. Det skal hertil siges, at min farmor udover at være meget dårligt gående, også er meget dårlig til at se, og har derfor brug for lidt mere hjælp. Det skrækkelige sker. Hun falder og brækker sit lårben. Bumpet kunne høres inde på stuen ved siden af.

De ringede efter hjælp, og hold så fast. Der gik et kvarter før, der kom nogen. Min farmor bliver opereret, men dør desværre få dage efter.

Jeg sidder tilbage og ærger mig over, at vi er nået til et punkt i samfundet, hvor personalet må løbe så stærkt, at en ældre dame må ligge og vente på hjælp.  Har politikerne ikke strammet skruen for meget?

Jeg er ikke ude efter personalet. Men man bør se på de rammer som, sygehuspersonalet arbejder under og som gør at de finder det nødvendigt, at træffe sådanne beslutninger.

Jeg er ikke sikker på at min farmor ville ha været her i dag, uanset hvad som var sket. Men det var ikke en værdig måde at komme herfra på.

Jeg mener, at politikkerne skal, sammen med sygehusledelsen, de tillidsvalgte og de ansatte, sætte fokus på, om rammerne passer med de vilkår, som er hverdagen for medarbejderne og de indlagte på sygehusene.

Kommentarer