Samfundssind eller akut løndumpning?

Akutjobordningen har fået mange hårde ord med på vejen. Særligt de private virksomheder har fået kritik for at ikke at gøre nok. Men det har ændret sig. Ifølge Dansk Industri melder de danske virksomheder sig ind i kampen for at hjælpe de mange danskere der er faldet ud af dagpengesystemet.
Også Post Danmark har meldt sig i koret af virksomheder, der ønsker at ta’ medansvar for samfundet. Virksomheden meddeler, at den vil oprette mere end 100 akutjob.

Men jeg undres.

Post Danmarks chefer står med akutjobskontrakter i den ene hånd og fyresedler i den anden
Jeg er én af de mange postarbejdere, der igennem de sidste år været vidne til utallige fyringsrunder på arbejdspladsen. Fyringer begrundet med, at virksomhedens omsætning er faldet. Alene siden midten af oktober sidste år har jeg mistet mere end 20 kollegaer, og i følge virksomhedens egne prognoser for fremtiden, så forventer den et stadigt fald i antallet af breve, posten skal levere. Yderligere fyringer er den naturlige og uundgåelige konsekvens.
Men nu skal mine fyrede kollegaer så erstattes af akutjobbere. Postarbejdere, der har tjent virksomheden trofast igennem mange år, bliver smidt på gaden. De kan melde sig i deres fagforenings a-kasse, stille sig bagerst i arbejdsløshedskøen og se sig erstattet af de, der var forrest.
Hvad løser vi, hvis én samfundsborger fyres for blot at blive erstattet med en ny?

Dybtfølt samfundsansvar?
Det glæder mig utvivlsomt, at arbejdsgiverne vil ta’ et medansvar for at få landet sikkert igennem krisen. ”Vi har et fælles ansvar” udtaler Dansk Industris direktør.
Med der er tydeligvis ikke fælles fodslag blandt landets virksomheder. Flere virksomheder har meldt ud, at de ikke føler en særlig forpligtelse til at sikre job til langtidsledige. De finder ikke, at de bør udøve et socialt ansvar overfor fællesskabet. Deres ansvar er alene overfor aktionærerne.

Med DI’s udmelding synes tonen, at have fået en anden lyd. Eller har den?

Jeg frygter, at der bag det store samfundssind ligger en mere banal tilgang. Ved at veksle en ansat med mange års erfaring og medfølgende højere løn, med en der er markant lavere lønnet, sænkes lønudgifterne. Mange års loyalitet smides på gaden, til fordel for hurtig profit. Det er akut løndumpning!

Er det et dybtfølt fælles ansvar eller er det klassisk løntrykkeri?

Kommentarer