Så reformér dog det Folketing!

Så lad gå da – lad os springe med på Pia Kjærsgaard, Bertel Haarder og Anders Samuelsens udtalelser om, at politikerne ikke har nok at lave (http://nyhederne.tv2.dk/politik/2014-04-26-toppolitikere-politikerne-har-ikke-nok-lave)

Det skal vi skam tage alvorligt – for det er dine og mine skattekroner der går til deres løn – det er os der er arbejdsgiver, dem der er arbejdstagere. Og hvis ikke de laver noget, så er det naturligvis noget vi skal være lydhør overfor.

Det lader til, at EU har taget 10 procent af lovgivningen; Det kommunale selvstyre 10 procent og det institutionelle selvstyre med bestyrelser, stærke ledelser og taxameterprincipper ditto. Folketingets arbejdsbyrde er tilsyneladende faldet med 30 procent!

Der er ikke er nok at lave til menige folketingsmedlemmer. Bertel Haarder mener, at 149 folketingsmedlemmer ville være mere end rigeligt, og ved nærmere eftertanke: det har han nok ret i! Men vil det ikke være enden på vores demokrati, hvis vi lavede plads til færre i Folketinget…?

I stedet for at gå til stemmeurnerne, for at ændre vores grundlov, der dikterer at der i folketinget skal sidde 179 medlemmer, så har jeg et andet forslag.

Hvad med, om vi reformerer Folketinget?

1. Du skal som minimum 5 års praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet. Minimum 3 af disse år, skal være som lønmodtager.

På den måde er der plads til både ufaglærte, faglærte, akademikere osv. Bare de har haft 5 års praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet.

Lige nu er Folketinget er rykket alt for langt væk fra almindelige mennesker, og kører deres eget løb med beregninger og vurderinger fra embedsmænd – de såkaldte eksperter i dit og mit liv. Deres beregninger ligger til grund for de beslutninger der bliver besluttet inde på Borgen. Og det kan simpelthen ikke være rigtigt.

I min optik har de siddende politikere for lidt at lave, fordi de ingen begreber har om hvordan virkeligheden er skruet sammen. Havde de det, ville det ikke være nødvendigt med alle de embedsmænd og eksperter – for så ville de siddende politikere med en vis erfaring fra virkeligheden være ordentligt repræsenteret og folk ville rent faktisk vide hvad de talte om.

 

Kommentarer