Rejs dig dog og kræv din ret

Livet kan til tider være hårdt og uretfærdigt. Men det nytter ikke nået at sætte sig til at tude over det, for det går det ikke over af. Selvom mange kloge mennesker har berettet igennem tiden, at tiden lære alle sår. Er det ikke hele sandheden. Den kan også gøre ondt i lang tid.

Et russisk oversprog lyder ”en klog mand/kvinde støder sig ikke på samme Steen to gang”. Men er det virkelig så simpelt som skrevet står, mit klare svar er nej, Det er det ikke, for så var vi blevet klogere ind vi er i dag. Jeg mener at fagbevægelsen er i knæ i disse tider. Fordi at vi alle sammen har glemt, hvad det hele handler om og hvor vigtig det er, at vi hele tiden lærer af vores tidligere fejl, sammen.

Jeg er selv ufaglært, betoner (speciel arbejder) som efter 13 år på de danske byggepladser er gået i lære som bygningstruktør. Med stor stolthed for mit fag. Jeg har været medlem af fagbevægelsen siden jeg kom på arbejdsmarkedet som 17-årige for snart 15 år siden. Dengang blev man bare medlem af fagforeningen, uden at spøger hvorfor, eller enligt at vide mere end at det skulle man bare. Min far sagde direkte til mig, ”kom søn vi går i fagforeningen og melder dig ind, inden du møder ind, på din første dag på jobbet, fordi der er bedst for dig”. Ingen spørgsmål.

I mange år har jeg selv været en af dem som har stået på sidelinjen og råbt op om at det er for dårligt, at fagbevægelsen ikke gør mere for os, når vi betaler deres løn. uden at jeg for øvrigt viste, hvad det var jeg betalte til.

Jeg blev klogere

For 7 år siden blev jeg selv valgt som Tillidsrepræsentant og jeg har måtte indse, at dem jeg hele tiden havde givet skylden, for min egen uvidenhed og manglende arrangement, det var også dem, der altid støttede op om mig – også når jeg ikke selv viste det. Jeg var en af os og sammenholdet hele tiden.

Nu syv år efter, er det så mig der skal høre på hvorfor jeg ikke gør mere sammen med fagbevægelsen for kollegaerne, ude på byggepladsen. Kære kammerater, kollegaer, og jer der er medlem af vores fagforening. I bliver nød til at forstå det. I er fagforeningen, ude på virksomhederne. Fagforeningen er intet uden jer, det er sammen at vi er stærke og kan udrette ting. Du må være med til at kræve din ret, som minimum. For kun sammen er vi stærkere og kæden er ikke stærkere ind det svageste led.

Jeg vil sammenligne det lidt med når vi ser fodboldlandsholdet spille landskamp. Går det godt, ja så har vi alle sammen vundet og nyder det fælles sammenhold og den solidaritet, det er at være med på et vinderhold. Men når det går dårligt og landsholdet har tabt, ja så er det pludselig kun de aktive spiller på banen, der har tabt og bør skiftes ud.

Rank ryggen

Det er efter min mening på tide, at vi alle sammen indser, at vi alle sammen er med på holdet og må yde hver vores del – hvis vi skal vinde nået af klassekampen tilbage, for at opnå et værdigt arbejdsliv. Jeg mener Godt arbejde er godt for alle, Fordi det skaber et godt familieliv, jeg mener ikke det er for meget, at forlange en løn, vi kan leve af.

Så rejs dig dog og kræv din ret.

Bragt i det lokale afdelingsblad nr. 4 af 2016