Pensionsmareridt

Med regeringens 2025-plan fjernes alle mine drømme om en værdig pension.

Jeg er i skrivende stund 21 år gammel, og jeg blev udlært murersvend for seks måneder siden i marts i år. Får regeringen indført deres 2025 helhedsplan, ser jeg en hård fremtid for mig. En fremtid som jeg frygter inderligt.

Det er en fremtid, hvor jeg med langsomme og tunge skridt slæber mig op ad trappen til første sal i det hus jeg har knoklet for igennem et langt og hårdt arbejdsliv. Det ville ikke være så slemt hvis ikke det var for de voldsomme smerter i min ryg, min lænd og mine knæ.
Jeg forestiller mig at komme op på første sal hvor mit barnebarn ligger på gæsteværelset og sover. Han har været her hele weekenden, men det er ikke blevet til meget sjov og ballade, for jeg kan ikke længere ikke være fysisk aktiv på grund af mine smerter. Jeg ønsker mig at jeg kan spille fodbold med ham, cykle en lang tur med ham, lege fangeleg i baghaven eller løfte ham som jeg vil løfte mine egne børn da de var små. Det er bare ikke muligt med stok og rollator.

Jeg har valgt et tungt lod for min krop, fordi jeg har valgt at gå igennem livet som murersvend og alle de år med hårdt fysisk arbejde vil slide mig hårdt ned. Alligevel elsker jeg at arbejde med mit fag og mine hænder. Murerfaget er et oldgammelt og dybt traditionelt håndværk jeg er utrolig stolt af at have lært, så hvorfor skal jeg straffes for at have valgt den vej, i stedet for den akademiske som mine forældre? De mange gange op og ned ad stilladser og trapper, med eller uden en eller mange sække fyldt med mørtel og cement det vil svække min krop meget. Det vil ikke længere være muligt for mig at udleve min pension ved godt helbred eller more mig med mit barnebarn, som jeg håber nu da jeg er ung.

Vores arbejdsmiljø er for længst blevet svækket for mange gange. Pensionsalderen er over flere omgange blevet hævet, og hvis jeg nu i 2016 stadig skal arbejde 53 år endnu, hvor længe skal jeg så arbejde om 20 år? De kloge hoveder på Borgen siger: Vi lever længere, gennemsnitsalderen bliver ved med at stige. For hvem? Faktisk har hver fjerde 3F’er forladt arbejdsmarkedet inden vi er blevet 60 år, enten på grund af førtidspension eller en for tidlig død.

Vi har i EU den højeste pensionsalder, men kun den 17. højeste levealder og dermed den korteste tid på pension inden vi dør. Skal vi virkelig lade den tid blive endnu kortere, af de nuværende politikere der kan træde tilbage som 60-årige? Der er massive nedskæringer i et allerede næsten tandløst arbejdstilsyn, der skal spare 10% af deres budget. Et arbejdstilsyn der allerede i sidste finanslov også skulle beskæres. Der er jo ingen ved deres fulde fem der forlanger en lavere kriminalitetsprocent og bagefter skærer 10% på politiets budget. Det er det samme her, man kan ikke forlange at vi skal arbejde længere og længere hvis det at nå pensionen er på mirakel-lignende vilkår.

Derfor er det helt enkelt ikke i orden at regeringen bliver ved med at tage af vores otium uden at give os noget igen, enten med bedre arbejdsmiljø og arbejdsvilkår eller med lavere arbejdstid. Det skal ikke være et privilegium for de langtidsuddannede at kunne nyde pensionen med deres børn og børnebørn, uden stærke smerter og en nedslidt krop.

Kommentarer