Når Fru Jensen slår

Første august besluttede erstatningsnævnet, at medarbejdere i det offentlige for fremtiden, skal politianmelde børn og demente hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få erstatning, hvis de bliver udsat for skub eller lignende.

Dette vanvid forstår jeg simpelthen ikke. I mine øre må jeg indrømme, det lyder som et forsøg på endnu en spareøvelse. Et slags håb om at vi ikke anmelder børnene og borgerne, fordi det er for besværligt og fordi vi ikke ønsker at optrappe en konflikt, mellem de mennesker vi skal passe på.

I sundhedssektoren er en af de hyppigste arbejdsskader vred i ryggen, efter at man har grebet ud efter en borger, der har været ved at falde. Derfor kan man i dag ikke længere få erstatning, hvis arbejdsskaden skyldes dette. Selvom det på alle måder er naturstridigt, at skulle tvinge sin krop til, ikke at gribe ud efter et menneske der falder. Nu kan vi så heller ikke få erstatning ved voldsepisoder, uden at vi har politianmeldt først.

Hvis man arbejder med demente, er jeg sikker på alle kan fortælle, at de er blevet slået ud efter. Hvor tit har jeg ikke oplevet at have god kontakt til Fru. Jensen. Aet hende på ryggen og fået hende til at slappe helt af, for i næste sekund, at få en hånd lige i ansigtet, eller et ben i maven, fordi jeg vil hjælpe Fru. Jensen på toilet. Det er jo ikke fordi Fru. Jensen er ond. Det er simpelthen fordi Fru. Jensen ikke forstår hvad, der sker. Hun oplever, at der sker noget ubehageligt, og nu vil hun flygte fra situation eller forsvare sig.

Eller også har Fru. Jensen smerter, er ked af det, eller overstimuleret, og fordi hun ikke kan sætte ord på. Slår hun ud efter den verden, der ikke forstår hende. ”Herre Gud, det er jo bare et blåt mærke om armen” tænker man, men efter mange år med disse hændelser, er man psykisk slidt ned, det samme er armen. Desværre anmeldte man det ikke den gang.

Tror I ikke også tilliden forsvinder, mellem den autistiske dreng og den eneste lærer han nu engang følte han kunne stole på, den dag politiet står og vil afhøre ham, fordi han blev frusteret og derfor smed en stol efter læreren? Tror I ikke også han bliver bange og føler sig endnu mere forkert?

Jeg forstår ikke, hvad det er, I vil få politiet til at gøre ved sagerne. De er i forvejen ved at dejse om af overarbejde. Tror I selv på, de har ressourcer til at komme og fortælle Fru. Jensen at hun altså ikke må slå? I kunne jo så passende sørge for, at der var mindst en betjent fast på hver psykiatrisk afdeling, hver demens afsnit, hver institution for ressourcekrævende børn. For det vil da spare dem en masse kørsel.

Hvis børnene/borgerne skal bevare tilliden til os og politiet ikke skal have flere absurde sager på deres skrivebord, så er I simpelthen nødt til at genoverveje jeres beslutning. Kort sagt det må være en ommer i erstatningsnævnets beslutning.

Kommentarer