Mette Frederiksen bryder du også våbenloven?

Jeg mener at våbenloven omkring foldeknive bør revideres, fordi det ikke er alle der er kriminelle!

Efter en butiksindehaver på Fyn fik en voldsom dom, og en kæmpe bøde for at have ulovlige knive liggende i sin butik, fik jeg en snak med en jæger, som også er ramt af den nye knivlov.

Martin Poulsen fra Thisted på 41 år, far til to piger, og har delt kærligheden med den samme kvinde i 21 år. Han fik sin første foldekniv som 5-6 årig, og jagttegn da han var 16 år. Martins far havde ham med på jagt, da han var en lille dreng på 3 år. Det foregik i Thy. Martin husker tilbage at han havde en spændt fornemmelse i maven. Far sagde altid: ”Husk geværet og foldekniven” som begge var på udstyrs listen. Martin kunne næsten høre sit eget hjerte slå, så stille var der. Nu skulle han med far ud i skoven, som lå ved den smukke eng med vandhullet hvor fugle og andre dyr vandrede hen for at få lidt at drikke. Det var som regel harer, fasaner, rådyr og andet vildt de tog på jagt efter. Når de havde fået dagens fangst gik turen tilbage til bilen, og hjem og klargøre i bryggerset. Medmindre det var et rådyr, det blev ordnet i skoven, og indvoldene efterladt, så rævene fik et nemt måltid. Martins far gik bort tilbage i 2001 og gav ham en gave som betyder alt for ham. Et meget fint sæt PUMA foldeknive i en fin æske. En gentleman, jagt, og militær kniv. De er nu alle ulovlige trods at bladet er 5 cm. De skal alle destrueres, hvis loven ikke bliver ændret.

11297701_10207185041283454_1766799826_n
Gave fra Martin Poulsens afdøde far.

 

Turen hjem fra jagt vil fremover ikke være mulig, p.g.a. den nuværende våbenlov. For møder de en betjent, ja så er deres jagt knive ulovlige. Hvad skal alle de mennesker som bruger en kniv til deres job stille op? Malere, gulvlæggere, tømrere, snedkere, fiskere, tjenere, murere, elektrikere – ja jeg kunne blive ved! Der må da kunne laves en lov, som tilsidesætter dem som bruger dem som bl.a. arbejdsredskab, og ikke som våben? Det værste er, at du ikke engang kan indlevere dine ulovlige knive/proptrækkere til politiet, for så skal de skrive en rapport om det! Politiet har heller ikke en løsning til problemet. For hvis du lader være med at indlevere knivene, handler du i ond tro, og så har vi først balladen! Martin vil miste sit jagttegn af netop denne grund. Knivloven siger at du hverken må sælge, bære eller være i besiddelse af en ulovlig foldekniv/proptrækker, og det er ikke kun Martin der er det, men alle danskere som har en fold ud proptrækker, er i besiddelse af et ulovligt våben!

 

Foto: Sonny Munk Carlsen.
Foto: Sonny Munk Carlsen. ”De to proptrækkere, schweizerknivene, den lille hobbykniv samt svampekniven er ulovlige. Årsagen er, at det er foldeknive, som – i visse tilfælde – kan åbnes med én hånd og derfor ikke kan regnes for at være to hånds-betjente. De øvrige seks knive, som ellers umiddelbart ser betydeligt mere drabelige ud, er lovlige, hvis blot de anvendes til det formål, de er beregnet til”.

Løsningen på dette store problem for jægere, danskere i en bred vifte af brancher, og stort set alle danskere som ejer en ulovlig proptrækker, er simpel! Justitsministeriet bør afskaffe den stupide knivlov, som Mette Frederiksen i sin tid ikke fik ændret, og i stedet lave en lov bygget på almen sund fornuft. Er du i byen, eller til andet (festligt) arrangement, og bærer en kniv som ikke hører sig hjemme dér, så falder hammeren – og her mener jeg ikke en proptrækker i en tjeners hånd! Men er du på vej på arbejde med en hobbykniv i tasken, på skovtur med familien, på jagt, eller i gang med at rense fiskenettet på havnen – så bør man ikke stå til at få en bøde.

 

Video omkring dommen på Fyn, hvor en butiksejer er blevet idømt en bøde på 100.000 kr. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/Video/2015/05/18/142502.htm