Mere politik tak
Det gør mig rigtig trist, når jeg følger den offentlige debat i disse tider, vi står på randen af et valg om hvilken retning Europa skal gå, når vi den 25 maj stemmer til Europa Parlamentet.
Der er en ungdoms arbejdsløshed i nogle sydeuropæiske lande på over 50%, der kæmpes med et Europa i økonomisk krise, men her hjemme bruger vi tiden på at diskutere moral eller mangel på samme i dansk politik. Alene af den grund at nogle politikere ikke kan finde ud af hvad der er ret og rimeligt i deres tilgang til andres penge.
Vi burde bruge tiden at snakke politik og ikke personsager, Europa er ved at tage en højre drejning som får Morten Messerschmidt til at ligne en spejder dreng i badeshorts.
Der er kræfter i Europa som ser ud til at blive valgt til Europa Parlamentet, der opfordre til fremmedhad og mener at Europa ikke skal være et sted for alle.
Dette er ikke det Europa som jeg ønsker og det er vigtigt at politikerne vågner op og begynder at opfører sig ordentligt så vi kan bruge tiden på MERE POLITIK og ikke så meget andet.
Jeg kan godt forstå at folk bliver trætte af politikere og det der følger med, men det er vigtigt at vi lader vores stemme blive hørt den 25 maj og ikke bliver hjemme fordi vi synes det er lige meget.