Manden på gulvet er også vigtig

Jeg arbejder til daglig som specialarbejder, i håndværker branchen. Jeg er stolt af mit fag, fordi at mit job skaber andre arbejdspladser, og trykhed for en masse mennesker.  Men i manges øjne er jeg er ”bare håndværker”.

Kl. er 04.30 og vækkeuret ringer. Jeg sætter mig op i sengen, det er en kold og våd morgen. Det en af de dage, hvor kroppen gør lidt ondt, trods min unge alder på kun 32 år. Men der er ikke tid til brok. Jeg ved, jeg bare lige skal ud og i gang – så går det over igen, som det plejer.

To timer senere, ankommer jeg til byggepladsen. Det er ved at blive lyst. Huset vi arbejder på skal være færdig om en lille måned. Der flytter der nemlig 221 ældre beboere ind i deres spritnye plejehjem. Tidsplanen er stram, og chefen har gjort det klart, at vi død og pine skal være færdige med vores arbejdsopgaver, inden vi gå hjem i eftermiddag.

Dagens opgave består i sammenstøbning af 2. sal på plejehjemmet. Men hejset, som vi bruger til at løfte den tunge cement, er igen gået i stykker, så vi må bære cementen op i 25 kg sække. Jeg tæller trinene hele vejen op. Der er 36. Da jeg har gået de første 15 ture, med en tung cement sæk på ryggen og har mistet pustet, stopper jeg med at tælle. Det er som om at cementen bliver tungere hver gang jeg tager en ny tur op ad trappen.

Jeg og mine kollegaer knokler røven ud af bukserne, og 9 timer senere er huset bygget og den lovede opgave er løst. I morgen kan vi lægge taget på, så de kommende beboer kan flytte ind til tiden, på deres nye plejehjem.

På vej ud af døren støder vi på chefen, som i øvrigt først er mødt kl 10.00. Han kigger forbavset på os og siger: ”hvor fa’en skal i hen drenge, og er i allerede færdige? ”. ”Selvfølgelig” svarer vi, vi holder altid hvad vi lover.

Han ryster på hovedet og siger ”Ja, man skulle bare være håndværker, I har det sku nemt”. Hvad fanden er det for en nedladende kommentar til dem der har knoklet hele dagen, så han kunne levere en færdig opgave til tiden?

Jeg mener ikke folk kan tillade sig og se ned på mit fag, bare fordi de ikke forstår det. For hvad var Danmark uden håndværkeren og manden på gulvet? – Ham der bærer cementen op af de 36 trappetrin.

Mit svar er simpelt: uden manden/kvinden på gulvet var Danmark ikke det, det er i dag!

Kommentarer