Man kan ikke se sig selv i noget man aldrig har prøvet

Jeg mener at alt for mange unge, starter på gymnasiet efter folkeskolen fordi undervisningen i folkeskolen er alt for akademisk anlagt.

Da jeg gik i 7. klasse, og blev konfirmeret, sagde min søskende i deres tale, at de var stolte over at deres lillebror allerede nu kunne sige at han skulle på gymnasiet. Siden hen blev jeg mere oprørsk og da undervisningen i skolen ikke havde fanget min interesse det store, var jeg – da vi skulle ud i brobygning – sikker på at jeg skulle noget der lå så langt fra røv til stol som overhovedet muligt. Jeg kom i brobygning som smed i Køge og på en fælles bygge og anlæg indgang på den tekniske skole i Næstved. Det gjorde mig i tvivl, om det rent faktisk var gymnasiet jeg skulle, eller om jeg skulle på en erhvervsuddannelse. Da min lærer i 9. klasse sagde ”når du alligevel ikke går mere op i din skolegang end du gør, hvorfor tager du så ikke en uge mere i erhvervspraktik?” Jeg kom i erhvervspraktik som murer – og blev solgt. Jeg droppede at tage på den efterskole jeg var skrevet op til, for at starte som murer, og har nu været i gang med uddannelsen over et år.

Jeg tror årsagen til, at jeg var så sikker på at jeg skulle på gymnasiet i starten var, at jeg aldrig havde prøvet andet end røv til stol undervisning. vi havde hjemkundskab, håndarbejde og sløjd i 4. og 5. klasse. Men på det tidspunkt var mit valg af uddannelse ikke noget jeg gik særlig meget op i – jeg ville hellere spille noget bas, for det var sjovere. Da vi så blev spurgt ind til hvad vi ville i 7. klasse svarede jeg derfor naturligvis, at jeg skulle på musiklinien på gymnasiet for så kunne jeg spille musik hver dag. Jeg tror simpelthen ikke, at folk kan se sig selv i noget de aldrig har gjort før.

Hvis murerfaget, som folk tror, kun er at stable sten ovenpå hindanden, er det klart at man ikke vælger det. Hvis man bare lægger en legoklods oven på en anden, så bliver man træt af det inden der er gået 2 dage. Hvis vi skal ændre folks snævre syn på de tekniske uddannelser, så de får det fulde billede af hvad uddannelser som min handler om, så bliver vi nødt til at få en praktisk del ind i undervisningen i folkeskolen. Vi skal bruge noget undervisning der rent faktisk ikke er at sidde stille, men hvor man laver noget med ens hænder.

Derfor gør det mig vred, at politikerne med den ene tunge siger at vi har brug for flere faglærte og med den anden snakker om at lægge sløjd og håndarbejde ind under en fællestitel som de vil kalde noget så flyvsk som ”materielt design”, hvor de oven i købet vil give det færre timer end de to fag i dag har – og det er i forvejen alt for få.

Det gør mig bitter når de siger ”vi skal bruge flere faglærte” og ”erhvervuddannelserne ikke er en skraldespand” og så samtidig ”tvinger” unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en uddannelse, uden at de får mulighed for at finde den rigtige uddannelse først.

Det gør mig bitter når de i deres retorik skyder erhvervuddannelser ned som andenrangs uddannelser, ved at ville indføre et højere karakterkrav på de gymnasiale uddannelser.

Hvis de virkelig ville gøre noget for at få flere faglærte skal de sørge for mere brobygning og mere praktisk undervisning i folkeskolen.

untitled

Kommentarer