Lighed på arbejdspladsen

Forleden så jeg en TV-serie, hvor de viste en gammel reklame fra 50’erne om en græsslåmaskine. Græsslåmaskinen var så simpel at bruge, at fortælleren sagde ”at selv kvinder kan bruge den”. Det var sådan man tænkte om kvinder på den tid.
For lidt mere end 60 år siden var der ikke samme grad af ligestilling som i dag. Ingen forventede, at kvinder skulle tage sig en uddannelse eller skabe sig en karriere. Ingen mente, at kvinder var lige så gode som mænd. Kvinder voksede op i et samfund, hvor forældre og skolen og arbejdspladserne fortalte dem, at de skulle blive hjemme, gøre som deres mand sagde og ellers bare holde kæft.

I hjemmet var det manden der tog de vigtige beslutninger og gav ordrer. Manden talte ned til damen. Manden forventede, at kvinden gjorde som der blev sagt. Kvinden derimod skulle gøre rent, lave mad, passe børn, handle ind og så videre. Fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet var sådan, at vigtige beslutninger tog manden sig af, og nedslidende, gentagelsesarbejde tog kvinden sig af.

Den samme forventning om at kvinder ikke kan finde ud af noget, at de bare skal tage imod ordrer, og at manden er dem overlegen, finder man på arbejdspladsen. Der er kvinden bare erstattet af almindelige lønmodtagere og manden erstattet af en gruppe jeg, i mangel af bedre, vil kalde ’administratorer’. Administratorerne er ingeniører, arkitekter, advokater, ledere, politikere, læger, kirurger, redaktører, formænd, officerer og så videre.

Administratorernes arbejdsopgaver består af, at tage beslutninger, bestemme, give lønmodtagere ordrer og ellers bare behandle dem som børn. Deres arbejde giver dem viden og selvtillid.
Lønmodtagernes opgave derimod består af nedslidende gentagelsesarbejde, hvor de skal tage imod ordrer og acceptere at blive talt til, som var de børn. Lønmodtagernes arbejde ødelægger kroppen, fjerner selvtilliden, og er destruerende for psyken.

Hvis man i 50’erne spurgte mænd, hvorfor mændene tog beslutningerne og kvinderne gjorde arbejdet, så ville de sige noget ala: ”Kvinder kan ikke tage vigtige beslutninger. Det er de ikke kloge nok til!”. Næsten 70 år senere ved vi nu, at det var en løgn.

Hvis du spørger administratorer, hvorfor de tager beslutningerne, og lønmodtagerne gør arbejdet, så vil de sige noget i stil med: ”Mit arbejde består i, at tage vigtige beslutninger. Det kan almindelige mennesker ikke. Det er de ikke kloge nok til!”, eller ”Bla, bla, bla, jeg har en lang uddannelse, så jeg har ret til bla, bla, bla”. Myten er den samme.

Hvis vi skal ægte lighed, så er det ikke nok med en omfordeling af pengene. Vi må også omfordele arbejdsopgaverne. Kampen for ligestilling startede med en retfærdig fordeling af arbejdsopgaver i hjemmet. Det er på tide, vi gør det samme på arbejdspladsen.

Kommentarer