Liberal Alliance kører med skjult dagsorden

Jeg har netop lige set Anders Samuelsen i en videoopdatering på hans Faceookside. Samuelsen siger i videoen ”I Liberale Alliance (LA) mener vi at ingen skal betale skat, af de første 7000 kr. de tjener hver måned. Uanset om du er højt eller lavt lønnet”. Han har selv været i banken for at låne 40.000 kr., som vil være præcis det beløb en almindelig familie med to voksne, vil kunne få ekstra om året, hvis man gennemfører LA’s økonomiske sparepolitik. Anders Samuelsen har ikke behov for at gå i banken for at låne, han prøver bare at udstille sig en almindelig dansker.

https://www.facebook.com/AndersSamuelsenLA/videos/10154773394622366/?video_source=pages_finch_main_video

Varm luft

Igen prøver LA at udlægge sig selv som det parti, som vil det bedste for hele Danmarks befolkning. Samuelsen påstår samtidig, at alle vil få mere til sig selv og at LA ikke vil blande sig i, hvad vi skal bruge de ekstra penge på. Anders Samuelsen og resten af LA glemmer dog, at fortælle hvem der skal betale regningen.

Skattelettelser betyder forringelser

Jeg mener at det er at føre de danske vælgere bag lyset. Når LA giver et indtryk af, at man vil give mere til befolkningen og ikke blande sig i hvad pengene bruges på, men samtidig ikke fortæller at det vil betyde nedskæringer i vores fælles kernevelfærd. Vi har nu engang kun de penge vi har i statskassen og man kan ikke bruge de samme penge to gange.

Hvem skal betale?

Mit spørgsmål til Anders Samuelsen og resten af Liberale Alliance er derfor: Hvem det skal gå ud over denne gang? Er det det de ældre, de syge eller dem på kontanthjælp?

Kommentarer