Langt ude på landet er der ingen der holder øje

Det er en blæsende eftermiddag da jeg stiger ud af bilen for at møde Roman. Roman er fra Bulgarien og arbejder på en stor kvæggård i Midtjylland.

Da Roman viser mig rundt på gården bliver jeg dybt rystet. For Romans arbejde minder mere om de forhold vi havde under stavnsbåndet, end om en moderne dansk arbejdsplads. Gårdejeren må ikke opdage os, så Roman viser mig rundt i skjul. Han viser mig det gamle faldefærdige hus som han bor i med 5 andre østeuropæere.
Roman har ikke fået sit eget værelse af gårdejeren, men må derimod dele med 2 andre.

I huset er der hul ind til stalden, og jeg kan høre kvierne brøle direkte ind i køkkenet. Han fortæller viskende, at han ofte arbejder 14 dage i træk, og op til 18 timer i døgnet.
Lønnen får han udbetalt i hånden, men kun det halve af, hvad der står i kontrakten, og aldrig til tiden. Samtidig bliver han trukket i løn, hvis mælkekvaliteten ikke er god nok.
Flere gange er Roman blevet nødt til at gå på sine grædende knæ, for at få penge til mad.
Romans post skal først læses igennem af gårdejeren, og hvis gårdejeren opdager at Roman får post fra fagforeningen 3F, er han sikret en fyreseddel.
Jeg finder også ud af, at gårdejeren aldrig har indberettet skat, og at flere af Romans ukrainske kollegaer ingen arbejdstilladelse har. Det er samtidig heller ikke første gang der er en sag mod netop denne gårdejer.

Jeg er selv uddannet landmand og har arbejdet på mange gårde rundt omkring i landet, men aldrig har jeg været så chokeret, som da jeg besøgte Roman sidste efterår.
Det er skræmmende at se, at der i dette århundrede, er nogen der i Danmark bor og arbejder under så usle vilkår.

Hvis en arbejdsgiver ikke kan finde ud af at følge de spillerregler der er på det danske arbejdsmarked, så må det være slut med at have medarbejdere! For I Danmark har vi en række love om arbejdsmiljø, øvre arbejdstid, brug af udenlandsk arbejdskraft osv. Hvis arbejdsgiveren gentagende gange ikke overholder vores fælles regler, så burde det have større konsekvenser end en bøde fra arbejdstilsynet. Vi skal som samfund aldrig acceptere at arbejdsgivere behandler folk som i middelalderen, og hvis de gør skal det have konsekvenser!

Langt ude på landet sker der mange ting, men at en gårdejer som ham her, kan fortsætte med at have medarbejdere er mig uforståeligt. Roman er for længst taget videre til Norge. Den behandling han fik, har gjort, at han aldrig vil sætte sine ben i Danmark igen. Desværre er denne historie ikke enestående. I rengøringsbranchen, på metrobyggeriet og blandt au-pairpiger er der lignende historier. Arbejdsgivere der behandler sine medarbejdere som skidt hører ingen steder hjemme, og hvis det stod til mig, burde Romans tidligere arbejdsgiver aldrig have lov til at ansætte folk igen. Med så elendige forhold må han klare arbejdet selv.

Kommentarer