Krifa: Fagbevægelsen er udemokratisk!

Fagbevægelsen er udemokratisk. Sådan sagde Rolf Weber fra Krifa i en debat om fagforeninger. Hvorfor? Fordi gule fagforeninger ikke sidder med ved forhandlingsbordet, når der skal snakkes overenskomster.

Der sad vi. 20 unge HK’ere og lyttede. Overfor sad Rolf Weber og repræsenterede Krifa. Hele min krop sitrede. Jeg kunne mærke hvordan hvert ord om individuelle behov, den udemokratiske fagbevægelse og at Krifa gør mere for deres medlemmer, løb mig kold ned af ryggen. Det gjorde fysisk ondt i mine ører. Især fordi han kaldte fagbevægelsen udemokratisk.

Jeg synes, det er vigtigt at huske på, hvilken kamp vores forfædre startede for ca. 100 år siden. Det var der, de første spadestik blev taget, til det arbejdsmarked vi kender i dag: Løn under sygdom og barsel, 6. ferieuge, ret til at konflikte, Arbejdsretten osv. Og de traditionelle fagforeninger blev dannet der.

Fagbevægelsen forhandler overenskomst med arbejdsgivere. De traditionelle fagforeninger har arbejdernes interesser og kæmper for et bedre arbejdsmarked. Jeg kan ikke se at det er andet end demokratisk. Krifa indgår overenskomster med virksomheder, samtidig med at de skal varetager arbejdernes interesser. Jeg forstår ikke, at de mener de er demokratiske? Jeg kan ikke se, hvordan Krifa gør mere for deres medlemmer, når de ligger i med arbejdsgiveren.

Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg vil betale så mange penge for en fagforening. For mig er svaret simpelt – jeg passer på fællesskabet. Det gør mig tryg at være medlem af en traditionel fagforening. Jeg ved at de varetager mine interesser og vil kæmpe min sag. Min fagforening kender mine problemstillinger på arbejdsmarkedet. Det gør Krifa ikke. De kæmper for de individuelle behov hos deres medlemmer. Rolf Weber fortalte, at Krifa både har håndværkere, selvstændige og kontoransatte som medlemmer. Derfor mener jeg ikke, at Krifa kan skabe en fælles faglig stolthed. Dens medlemmer må ikke engang kæmpe for deres rettigheder. De må ikke gå i konflikt med deres arbejdsplads. Den fælles kamp eksister slet ikke. Er det demokratisk?

Forstil dig, hvordan det danske arbejdsmarked ville se ud, hvis fagbevægelsen ikke eksisterede: Håndværkeren tager sig til sin højre skulder. Den er øm, sidder skærv og han kan heller ikke rigtig løfte armen. Han faldt ned fra stilladset på byggepladsen i sidste uge, fordi sikkerheden er dårlig. Den er helt sikkert forstuvet, men han har ikke råd til at være syg. Han kan ikke få løn under sygdom og hvis han fortæller om hans uheld, fyrer mester ham. Mester vil ikke have dårlig omtale – det er ikke godt for forretningen. Hans kone er arbejdsløs. Han har tre børn. Hvis han ikke går på arbejde, få de ikke noget at spise.

Hvis vi ikke passer på fagbevægelsen, mister vi arbejdstagere indflydelse. Ingen overenskomst. Ingen rettigheder. Intet fællesskab. Derfor kan jeg ikke sige det tydeligt nok. Vælg de gule fagforeninger fra, og vælg de traditionelle fagforeninger – vælg demokratiet. Lad vær med at være egoistisk. Hvis vi om 100 år stadig vil have et lige så godt arbejdsmarked, som vi har nu, må vi stå sammen.

 

Kommentarer