Kære Ungdomspartier, hvor er i?

I 2014 startede jeg på teknisk skole som Maskinarbejder. Mens jeg gik på grundforløbet, var der ikke et eneste ungdomsparti, der kom og kørte kampagne hos os. Før jeg startede på teknisk skole, gik jeg på HF. Her er historien en ganske anden, for her kom ungdomspolitikere ofte ud og besøgte os. Det betød, at vi havde en langt større mulighed for at blive inddraget i den politiske debat. Vi havde muligheden for at blive hørt.

For nyligt offentliggjorde Undervisningsministeriet en statistik, der viste, at ungdomspartierne besøger erhvervsuddannelserne langt mindre, end de besøger resten af ungdomsuddannelserne.

Ungdomspolitikerne svigter deres ansvar for, at alle unge bliver en del af demokratiet.

Hvorfor vælger man os fra, når man skal have nye medlemmer, der skal præge den politiske debat? Vi har også en mening om vores hverdag. Vi mener også noget om lærepladser, om det arbejdsmarked vi er på vej ud på, og om hvilket sundhedsvæsen der skal behandle os, hvis vi kommer til skade. Hvorfor er vi ikke interessante nok for ungdomspartierne til, at de kommer og laver kampagne hos os, ligesom de gør hos vores venner på de gymnasiale uddannelser?

Vi vil også høres, men er ikke sikker på, at alle ved, hvordan når ungdomspartierne ikke besøger os.

Ungdomspartierne besøger os ikke ude på erhvervsuddannelserne hvilket gør at vi ikke på samme måde kan deltage i den offentlige debat

Er mine holdninger virkelig mindre værd for ungdomspartierne, end min ven Victors der går på gymnasiet?

Vi har faktisk erfaring på områderne. Vi har andre erfaringer og perspektiver. Debatten bliver bedre af at flest mulige bliver inddraget. Debatten bliver bedre, hvis man rent faktisk også hører, om de dårlige maskiner mig og mine kammerater må stå ved. Det bliver en bedre diskussion om efterløn, hvis man også hører min ven Morten, der er murerlærling. Han er ikke sikker på, han kan blive ved til pensionsalderen. Ungdomspolitikerne i dag ved nemlig ikke hvordan det er at møde hver morgen kl. 7 på en byggeplads. Når Morten skal lægge ca. 300 mursten om dagen, så kan det mærkes på kroppen. Det er på ingen måde som at sidde på skolebænken hele dagen, som flertallet af de politisk aktive er vant til. Der er brug for begge sider, hvis debatten om vores samfund skal udvikle sig bedst muligt.

Det skaber et demokratisk underskud, hvis det kun er gymnasieelever der politikudvikler fremtidens politik. Det gør det svært for faglærte at stille op til folketinget, hvis det primært er gymnasieelever, der bliver politisk trænet fra ungdomsårene af..

Hvis vi skal stoppe den skævvridningen af uddannelsesbaggrund, der er i folketinget, må ungdomspartierne tage deres ansvar på sig.

Det er svært for mange af mine kammerater og jeg at se os repræsenteret i Folketinget. Når flertallet i folketinget er cand.fancy og taler om erhvervsuddannelserne på en måde, vi ikke kan genkende. Hvordan skal vi så som erhvervsskoleelever kunne spejle os i det? Og opretholde en tro på det politiske system? Vi har brug for kandidater og meningsdannere, vi kan spejle os i. Folk der forstår os. De er der bare næsten ikke i dag.

Så kære ungdomspartier, i har et særligt ansvar for fremtidens demokrati i Danmark. Hjælp med at få inddraget så mange unge i debatten som muligt!

Kommentarer