Kære kommuner, hvorfor vil i ikke ansætte mig?

job søges

Nu sidder jeg her igen. Mine håndled er ømme, jeg har ondt i mine fingre, og mit hoved banker som en gal. Derudover hamrer mit hjerte af frustrationer.
Jeg modtager flere mails dagligt fra både a-kassen og afslag fra forskellige arbejdsgivere – jeg er nemlig på vej til at blive arbejdsløs, og skriver derfor 5-10 ansøgninger om ugen.

Om en måned er jeg færdig med min kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, jeg mangler bare mere erfaring for at blive taget seriøst. Det synes jeg ikke, kan være rigtigt.

Mine arbejdsopgaver vokser, da jeg gerne vil gøre mig uundværlig på mit arbejde. Jeg er presset på tid, når jeg ud over mine lange arbejdsdage også skal bruge tid på at skrive ansøgninger til nyt arbejde – ansøgninger som jeg ved, bliver lagt nederst i bunken allerede fra starten på grund af manglende erhvervserfaring. De bliver kun skimmet hurtigt igennem, hvis jeg overhovedet er så heldig!

Frustrationerne presser sig på, da endnu en gang kommer i tanke om, at jeg rent faktisk også er nød til at opsige min lejlighed og sælge min bil, fordi min indtægt snart falder med 7000kr om måneden før skat. Hele mit liv kommer til at tage en drastisk drejning, og jeg kan ikke gøre andet, end at håbe på at et mirakel vil ske.

Det er ikke kun mit arbejde men hele min faglige stolthed og identitet, der forsvinder, når jeg træder ud af personaleudgangen den sidste arbejdsdag.

Problemet er, at mange kommuner er så specifikke i deres jobbeskrivelser, at de kun passer på den person, som allerede er tiltænkt jobbet.

Det at skulle konkurrere mod Tinna på 45 år, som allerede er ansat, og har været det de sidste 20 år, er noget, som de fleste unge nyligt udlærte kan relatere til. Vi bliver overset.

Man ser sig sur på sit erhverv allerede før, at man har fået arbejde. Følelsen af at være magtesløs, mens hele ens liv og fremtid ligger i hænderne på arbejdsgivere, som blot ligger en over i bunken, hvor resten af de arbejdsløses ansøgninger også ligger.

Vi har jo den aktuelle viden, de ønskede kompetencer og brænder for at arbejde i det kommunale – der er bare ikke plads til os. Vi bliver presset ud i ufaglærte stillinger, hvor vi nu er et problem for en anden faggruppe. Kan det være rigtigt?

Er det, det vi ønsker?
Er der overhovedet plads til os?

Vi bliver nød til at mødes på midten. I bliver nød til at åbne lidt op for tilgangen udefra, og så skal jeg love jer, at i får nogle dygtige og kompetente ansatte, som har 2 års erfaring med 30 års viden og stadig er unge.

Lad os løfte i fællesskab!