Kære Anders Samuelsen. Jeg kan ikke undvære mine kollegaer

Forleden udtalte Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, at Det offentlige kunne slankes med 10 % altså 92.000 medarbejdere inden for de næste 10 år uden at velfærden ville tage skade. Jeg kan ikke undvære en eneste af mine kollegaer.

 

Jeg har arbejdet med handicappede. Altså handicappede der var så handicappede, at de skulle have hjælp til alt lige fra toiletbesøg til indtagelse af mad.

 

Til 16 beboer var vi i dagvagten 5 medarbejdere. Det lyder måske af meget, men når et menneske er meget fysisk plejekrævende, så kan man altså ikke bare lige få dem op af sengen og i tøjet på et kvarter. Fordi vi ikke var nok personale endte det ofte med, at beboerne kom op sent hen af formiddagen og ikke nåede til de få aktiviteter, der blev tilbudt dem. Måske fik de ikke engang morgenmad.

 

Her boede der en ung kvinde. Henriette havde indtil for 10 år siden levet et helt normalt liv. Så kom dagen hvor ulykken indtraf. Efter at have kæmpet for sit liv, vågnede Henriette op, men var lam i hele kroppen. Henriette havde desuden pådraget sig så store hjerneskader, at hun havde svært ved at forstå omverden. Her 10 år efter sad Henriette i sin kørestol og kunne kun kommunikere med øjnene i form af blink for ja og nej.

 

Fordi Henriette ikke på nogen måder kunne hjælpe til ved personlig pleje, havde Henriette en vend-let. En seng med en form for bredt lagen, som når man trykkede på en knap rullede Henriette om på siden. Fordi vi altid var bagud og fordi vores beboere tog lang tid, var der et pres om, at man sagtens kunne klare Henriette selv. Jeg ved ikke med dig, men jeg kunne ikke forestille mig, at det var behageligt at ligge i sin seng uden at kunne røre sig. Hver gang du skal vendes, så bliver du drejet væk fra personalet, fordi de skal sørge for, du ikke falder ud under drejningen. Personalet står derfor bag din ryg, mens du falder ned i det uvisse. Der er ingen på den anden side til at tage imod dig og sørge for, at du får en god “landing”.

 

Hvor ville jeg ønske, at der havde været mulighed for at have en kollega med ind. For på den måde kunne Henriette hele tiden have mærket, at vi var der og passede på hende. Henriette kunne hele tiden have haft øjenkontakt med en anden person.

 

Kære Anders Samuelsen. Det Offentlige kan sagtens undvære 92.000 medarbejdere, men så bliver det helt klart endnu mere ensomt for Henriette. Der bliver helt klart endnu flere, der ikke når deres morgenmad. Der bliver helt klart også flere, som sumper hen i en tilstand af håbløshed og ensomhed. Det kan jeg som en faglig stolt social- og sundhedsassistent simpelthen ikke stå model til, og hvem vil du egentlig have skal vende Henriette i fremtiden?

Kommentarer