Jeg løber til hjertestop under min frokost, Sophie Løhde

 

Det er en helt almindelig arbejdsdag, på en helt almindelig dagvagt. Jeg arbejder som portør på et hospital på Sjælland.

Jeg er godt i gang med at nyde mine rugbrødsmadder i min afdeling, da hjertestop-kaldet hyler. Der er blevet meldt hjertestop fra en afdeling. Jeg rejser mig hurtigt og drøner ud og henter hjertestarteren og løber ud mod elevatorene, alt imens jeg tygger færdigt.

På afdelingen bliver jeg mødt af afdelingens egne sygeplejersker og læger som måtte smide bestikket på tallerkenen og løbe hen til den pågældende stue for at indlede behandling.

Få minutter efter kommer flere læger og sygeplejersker fra hjertestop-holdet og bliver sat ind i situationen, og om patienten. Også de var blevet afbrudt i frokosten.

 

Nødvendighed, ikke frynsegode

Jeg ser hver dag sygeplejersker løbe rundt med mad i munden, for at servicere patienter på de enkelte afdelinger. Nogle dage uden overhovedet at få noget at spise.

År efter år diskuterer politikerne offentligt ansattes betalte pauser. De stiller som krav til overenskomstforhandlingerne, at vi selv skal betale for vores pauser.

En diskussion som også nu ved dette års overenskomstforhandling, er oppe at vende.

Jeg får en fornemmelse af, at politikerne går og forestiller sig, at vi offentligt ansatte sidder ned og hyggesnakker under vores pauser, og mener, at betalt spisepause er en frynsegode i det offentlige. Men læger, sygeplejersker, portører mv. er hver dag i beredskab døgnet rundt – også i deres pauser. To dage er ikke ens – og det er to spisepauser heller ikke.

 

Længere responstid

Men har Sophie Løhde og andre politikere overvejet hvad konsekvenserne kan være?

Hvem skal afløse mig, når jeg holder frokost? Skal der ansættes flere hænder, eller skal det være sådan, at hospitalet fungerer på halv kraft, når de ansatte holder spisepause?

Hvis debatten om betalt spisepause skal fortsætte, skal vi også til at debattere løsninger.

Jeg frygter en fremtid hvor at det vil tage længere tid for mig som portør, at rykke ud til bla. hjertestop, hvis jeg ikke længere skal stå til rådighed i vores spisepauser